Nyhedsbrev fra FDT
Travet.dk, har tidligere i dag modtaget følgende nyhedsbrev fra FDT.
Hej alle.
Lige en kort status på et par ting, der har været ”Corona” udsat.
DM for amatører:
Det er omkring 7 måneder siden, at vi ”bestilte” en egnet dag til vores DM 2021, som ønsket afviklet i Billund. I Billund af 2 årsager, de skulle have afholdt det i 2020 og det er sidste sæson på Billund banen, som den er placeret nu, i hvert fald. Vi fik så sat torsdag den 13.maj, som er kr. Himmelfartsdag, ind i løbskalenderen. Corona drilles os så stadig, og vi var nødt til at skifte dato.
Da Billund stadig ønskes som bane til DM, måtte vi så se, om der var en anden egnet løbsdag på denne bane. Dette blev så vendt på et møde med Sport og Udvikling.
Der er faktisk kun torsdage, som løbsdag i resten af 2021. En hverdag med udfordringer, både for deltagere i DM og for B-trænere, som gerne skulle hjælpe til med hestene i DM.
Resultatet er blevet at DM for Amatører køres i Billund TORSDAG den 8.juli, med 1.løbs start kl.15.00.
Vi håber så, at vi kan lykkedes med at få stablet et fint DM på benene, i samarbejde med Billund Travklub og Billund Trav. Planen er, at der efter løbene kan blive en fest, hvad vi vel alle higer efter.
Generalforsamling i FDT:
Planen er, at vores generalforsamling bliver afholdt på Fyns Væddeløbsbane LØRDAG den 5.juni.
Løbene starter kl.11.00 denne dag, så generalforsamlingen starter ca. 30min efter sidste løb.
FDT indbyder til spisning under løbene, for deltagerne i generalforsamlingen.
Til både DM og generalforsamling kommer der senere en officiel indbydelse.
Hilsen
FDT v formanden
Jørgen B Pedersen






