Nye triumfer for Lønborg
Også i 2024 havde Michael Lønborg en fænomenal sæson, og det kunne også ses på Hestesportens Galla.
På forhånd var sejrsvante Michael Lønborg selv nomineret i to kategorier ved Hestesportens Galla. Som “Årets træner” og som “Årets kusk” i Danmark.
Først blev Aarhus-træneren hyldet som “Årets kusk”, og det skete blandt i kraft af sejrene i Dansk Hoppe Derby med Juno og i Dansk Trav Kriterium med Karat C N.
Det var dog ikke kun årets kusk, som Michael Lønborg blev i Danmark. Senere på aftenen blev også kåret i kategorien “Årets træner”, og sidstnævnte glædede træneren.
“Personligt er det den, som betyder mest for mig af dem allesammen. Fordi det er helheden, forklarede Michael Lønborg på scenen ved Hestesportens Galla.

Om Michael Lønborg
Han havde karrierens bedste sæson sidste år, og Michael Lønborg kunne se tilbage på et stærkt 2024, hvor meget gik hans vej.
Michael Lønborg har et mål hvert år, og det er at deltage i DM for professionelle, og det kommer han også til i 2025.
De seneste år er det gået sådan for Michael Lønborg som kusk, hvor han også har startet 2025 på god vis.
2025: Syv sejre i 16 starter – 96.000 kr. indkørt
2024: 111 sejre i 429 starter – 4.319.211 kr. indkørt
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kr. indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kr. indkørt
2020: 40 sejre i 228 starter – 1.158.516 kr. indkørt

Travsportsfamilie
Det er ikke kun Michael Lønborg, der har travbasillen derhjemme. Den er i høj grad også hos hans kone Christina Lønborg og datteren Victoria.
Christina Lønborg har selv amatørlicens, mens Victoria Lønborg foreløbigt får sin erfaring i ponysporten, men banker på hos de store heste, når alderen er til det.
Michaels forældre er heller ikke helt uerfarne i travsporten. Faderen Henrik Lønborg har vundet derby, mens moderen Heidi V. Lønborg har amatørlicens.
Også Michael Lønborgs farfar har været kendt inden for travsporten, da Vagn Lønborg havde sin storhedstid på Jydsk Væddeløbsbane.
Fotos af
Kjeld Mikkelsen – KM Foto





