Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Nye startlister

Flot fredagsprogram venter på Fyens Væddeløbsbane, mens Bornholms Brand Park lørdag markerer sæsonafslutningen med masser af heste.  Sådan skriver Dansk Hestevæddeløb i dag.

Fyens Væddeløbsbane har på fredag hele ti løb på programmet, og hvor signaturløbene er kvalifikationer til Duvils Store Amatør Grand Prix. Allerede i morgen afvikles to kvalifikationsløb i Lunden, og de bliver så fulgt op af yderligere to på fredag.

I begge opgør vil hestene fra bageste volte sikkert få meget opmærksomhed fra spillerne, når formstærke Gnags, Farinella Hastrup og Edward skal forsøge at fange forhestene 60 meter forude.

Tidligere på dagen skal Steen Juuls ubesejrede Vamos Flax forsøge at holde Flemming Jensen og Queen of America stangen i et lille, men eksklusivt 3-års løb. Nævnes skal også et forrygende opgør i ligaen under 200.000 kr.

Du finder startlisten ved at trykke her.

FROeNS

Frøns Hjortshøj – årets sejrshest i Danmark?

På Bornholm går starten til sæsonafslutningen lørdag kl. 12.00, og forude venter derefter ti flotte løb. Hovedparten af disse er udskrevet efter amerikanerprincippet, så rigtigt mange af øens formheste har mulighed for at komme til start på årets sidste dag.

Størst opmærksomhed får sikkert Frøns Hjortshøj, der forlængst har hentet titlen som Årets Hest på hjemmebanen. Det er blevet til 11 sejre, og dermed er Frøns Hjortshøj også førende som den mest vindende hest i Danmark.

Måske kommer den 12. sejr i hus på lørdag, hvor så også sejrsmaskinen har mulighed for at runde de 60.000 kr. i indtjening i år. Dog har Frøns’en fået tildelt det værst tænkelige spor som yderst i anden række, så ejer og opdrætter Kurt Pedersen, der sidder bag sin stjerne for første gang i år, er kommet på en vanskelig opgave.

Du finder startlisten til Bornholms finaleprogram ved at trykke her.

Fotos:

Fyens Væddeløbsbane

Travfoto Bornholm ved Torben Ager.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK