Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Nye opgaver til direktøren på Fyens Væddeløbsbane

Claus Juncker tiltræder pr.  1. januar 2024 en stilling som kommerciel direktør i Dansk Hestevæddeløb og fratræder i den forbindelse som adm. direktør i Fyens Væddeløbsbane A/S.

Claus Juncker har siden september 2020 på forbilledlig vis stået i spidsen for implementeringen af banens strategiplan. Derfor står Fyens Væddeløbsbane på de fleste områder langt stærkere end da Claus satte sig i direktørstolen.

Som en naturlig konsekvens heraf, er Claus Juncker nu hentet til en mere central rolle i Dansk Hestevæddeløb, hvor han med sine idéer og erfaring skal understøtte alle landets baner i deres kommercielle udvikling. Det har desværre den afledte effekt, at Claus Juncker fratræder sin stilling som direktør for Fyens Væddeløbsbane ved årets udgang.

“Jeg har haft tre fantastiske år på Fyens Væddeløbsbane. I tæt samarbejde med banens bestyrelse, FVB Sponsornetværk, forpagtere og banens medarbejdere samt aktive er det lykkes at indfri en lang række ambitiøse målsætninger, der har skabt et godt fundament for banens videre udvikling“, siger Claus Juncker.

Formand for Fyens Væddeløbsbane A/S, Malene Raunholt, retter en tak til den afgående direktør.

“Vi takker Claus Juncker for hans store indsats og for samarbejdet. Såvel kommercielt som organisatorisk og sportsligt har Fyens Væddeløbsbane gennemgået en særdeles positiv udvikling under Claus og han efterlader banen med et godt udgangspunkt for fremtiden“.

Fyens Væddeløbsbanes bestyrelse har nedsat et udvalg, der vil arbejde med banens fremtidige setup, således at banens fortsatte udvikling kan fastholdes.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet