Bertel Maigaard – Vi skal hjælpe banerne
Travet.dk har ovenpå dagens pressemeddelelse henvendt sig til formanden for Dansk Hestevæddeløb, men forinden oplevede vi en kommunikationschef, der servicerede den danske travpresse.
I vores levetid som travmedie, har denne åbne kommunikationsform ikke eksisteret. Det er helt nye toner fra Dansk Hestevæddeløb, og det er værd at bemærke.
Det påpegede vi også overfor den nye formand Bertel Maigaard, da vi ringede for en opfølgende kommentar på dagens pressemeddelelse.
– Jeg har meddelt at vi er i samme båd alle sammen, og det gælder ikke om at vi taler hinanden ned, men i stedet skal vi hjælpe hinanden til at blive bedre.
Det når vi langt længere med på den korte og lange bane. Vi kommer samtidig langt bredere ud med vores ting, hvis vi samarbejder om tingene, indleder Bertel Maigaard. –

Travet.dk ønsker en kommentar på dagens pressemeddelelse, og hvad der danner grundlag for denne?
– Jeg har valgt at takke ja til at tage formandsposten i Dansk Hestevæddeløb, og det er med formål at skabe ændringer i Dansk Travsport således vi kan sikre en holdbar sport på den lange bane.
Et af de initiativer vi sætter i gang, er at rulle endnu flere kommercielle aktiviteter ud, der skal sikre flere penge ude på de danske travbaner. Det vi har oplevet, er at Dansk Hestevæddeløb har eksisteret længe, og i den tid har man kunne stille spørgsmålet til, hvad forskellen egentlig er på banerne og Dansk Hestevæddeløb.
Det gør vi noget ved nu, hvor dette er første step af flere, så Dansk Hestevæddeløb kan blive en bedre sparringspartner til de danske væddeløbsbaner, samt ønsker vi at forbedre supporten til banerne.
Hvilken rolle er Claus Juncker helt specifikt tiltænkt i Dansk Hestevæddeløb?

– Claus er tiltænkt en rolle som kommerciel direktør, hvilket vil sige, er den kommercielle del af de danske løbsdage samt events udenfor løbsdage.
Det er en jobbeskrivelse som omhandler alt fra marketing, så vi sikrer at vi har den rette markedsføring af de enkelte danske løbsdage, og vi kan bare se mod Klampenborg Galopbane, der har formået at tiltrække et nyt publikum.
Vi skal samtidig fastholde de besøgende gæster, og det gør man ved at gøre løbsdagene så interessante, at folk kommer igen. Det vil sige fokus på service og hospitality.
Jobbet omhandler også at opbygge indtægter til banerne ved erhvervsnetværk, sponsornetværk, som skal sættes op. Vi har kunne se at Fyens Væddeløbsbane, har været gode til netop dette, og her er der samtidig også meget læring, som vi kan gøre brug af.
Vi må konstatere at de enkelte baner er meget overladt til sig selv, og vi må forholde os til den udfordring at enkelte baner kun har en daglig leder, som står med det hele selv.
Hvordan skal vedkommende nå at opbygge et sponsornetværk, erhvervsnetværk, sikre service og hospitality med alle de øvrige opgaver man her.
Det er jo ikke seriøst at vi i Dansk Hestevæddeløb kan have de forventninger til banerne.
Dansk Hestevæddeløb er derfor selv nødt til at komme ind i kampen og hjælpe til.
I den forbindelse er Claus Juncker ansat til at bygge en afdeling, som skal understørre den del af sporten, så sporten kan blive bedre til at tjene penge, uddyber Bertel Maigaard overfor Travet.dk. –





