Ny rytter til DM for Monteryttere
Der er indkommet et afbud til dette års DM for Monteryttere, oplyser man i en skrivelse til Travet.dk.
Her skriver man:
“Vi har desværre modtaget afbud fra Tineke Borup til dette års udgave af DM for Monteryttere, pladsen går således til første reserve som er Marie S. Andersen.
Hun har allerede takket ja til deltagelse, lyder det”
I 2019 blev det til et dansk mesterskab, da Marie S. Andersen sejrede på Fyens Væddeløbsbane i DM for monté i selskab med Albatros. Der var dengang tale om DM for monteheste.
Har været tredje tidligere
Marie Søndergaard Andersen har dog tidligere været med i DM i Monté.
Det bedste resultat er en tredjeplads med med Need For Speed, og den placering skal man forsøge at forbedre i år.
Marie Søndergaard Andersen er en dygtig rytter, som privat danner par med Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen.
Foto KM FOTO





