Ny hest til René Feltheim
Billund-træneren René Feltheim nedsatte sig for anden gang i karrieren sig som træner i fjor og har netop fået ny hest i stalden.
Den 3-årige Gigant Neo-søn Getaway Vincent er ny i stalden hos René Feltheim i Billund, hvortil hesten ankom forleden.
Hesten, der ejes af As Bolig ApS, er nu ankommet hos sin tredje træner i karrieren efter Jan Friis og Thomas Bonde.
Moderen Gaia Enghave har nu syv afkom, hvor Dior Vincent er mest vindende med 116.534 kroner indløbet.
10 heste i træning
René Feltheims træningsliste tæller nu 10 heste efter ankomsten af Getaway Vincent, der fortsat er ustartet.
I morgen, torsdag, skal René Feltheim atter i sulkyen, når der er løb på trænerens hjemmebane Billund Trav.
Billund-træneren har to heste til start. Calito og Charmeur Royal, mens han skal gæstekøre Gina Gejs.
I 2021 er det foreløbig blevet til tre trænersejre for René Feltheim i 49 starter med 55.400 kroner indkørt.
Foto af Burt Seeger







