Ny hest til Jeppe Rask
Skive-træner Jeppe Rask har sagt velkommen til en ny hest i sin træning. Det bekræfter Jeppe Rask overfor Travet.dk søndag aften.
Det drejer sig om den 2-årige hingst I´m A Fighter. Den 2-årige traver er opdrættet af Dorthe Christensen ApS og er efter S J´s Photo og den svenske hoppe Væsterbo Minx.
Moderen Væsterbo Minx startede 25 gange med en enkelt sejr til følge. Det blev til rekord 14 og 118.900 skr. I avlen er bedste afkom Væsterbo Cirkus med 287.959 skr. og rekord 13.
“Halvdelen er solgt til samme ejere som Palmesus, og den anden halvdel beholder vi selv.
Vi har altid været glade for S J’s Photo afkom, så vi ser frem til at komme i gang med at træne I’m a fighter, fortæller Jeppe Rask, da vi henvender os omkring nyindkøbet.”
24 Heste på træningslisten
Jeppe Rask driver en trænervirksom med 24 heste på træningslisten, og stalden består primært af ungheste og enkelte løbsheste. En kort gennemgang af staldsammensætningen siger ti 2-åringer og fire 3-åringer blandt de 24 heste i stalden.
Stalden forbedrede i 2021 cifrene fra året før og sidste år bød på 17 sejre til stalden og 580.204 kr. Årets største enkeltstående præmie blev hentet i Jydsk 4-årings Grand Prix bag Feba, som blev belønnet med 85.000 kr. for andenpladsen.
Jeppe Rask er en af sportens unge trænere, som sporten skal hænge sin hat på fremadrettet.
Foto Hesselborg Foto.






