Ny formand i Dansk Hestevæddeløb
Ny formand i Dansk Hestevæddeløb er fundet.
Som tidligere annonceret afholdt Dansk Hestevæddeløb fredag formiddag en ekstraordinær generalforsamling med valg af ny formand hhv. næstformand på dagsordenen.
Bertel Maigaard var indstillet til at indtræde som formand i Dansk Hestevæddeløb, og han blev enstemmigt valgt til posten. Iben Hjorth Buskop blev med samme enstemmighed valgt til næstformandsposten.
I den kommende uge vil selskabets nye formand på dette site udfolde sine tanker om den overordnede strategi for den samlede sport, skriver man på Danskhv.
Interview

Travet.dk er blevet lovet et interview med den nye formand.
Den nye formand har tidligere siddet i et advisory board her på vores travmedie, men da han blev politisk aktiv i sporten kunne dette naturligvis ikke fortsætte.
Det er en formand, der både har bidraget med læserbreve, hvor han har luftet sine tanker for dansk Travsport. Nu er muligheden der for at realisere disse tanker i konkret handling.
Hvis Bertel Maigaard vil føre tidligere udmeldinger ud i livet, så kan dansk travsport se frem til markante ændringer.
Foto Burt Seeger.






