Ny dansk opdrættersejr i Sverige
I dag sejrede Hardcore, der i 2020 var Derbyauktionens dyreste hest, da den solgtes for 425.000 kroner til Peter Untersteiner. Hardcore, der er efter Propulsion – Believe or Not v. Love You, er opdrættet af Leo Søndergaard Larsen.
Believe it or Not satte rekord 1.12.9 og tjente 159.916 kroner. I Armbro Voice har Believe it or Not samme moder som tophopperne, Red Rose America og Laurel America.
Dagens sejr var den tredje i fem starter.
Hardcore sejrede i hænderne på Örjan Kihlström, og dette i tiden 1.15,9/2140 m. Auto.
Præmie 60.000 SEK – Se sejren her.
Info
I næste sæson har Travet.dk følgende opdrættere/hingsteholdere med på annonceholdet.
- Stald Sotto
- Stutteri Ice
- Stutteri Spring & Stald Tårs
- Brødrene Frank & Preben Sørensen
- Opdrætterforeningen
- Ansager Hestehospital
Det er virksomheder, som er med til at støtte vores travmedie, og som er med til at sikre vores eksistensgrundlag. Travet.dk har siden 2014 givet de danske opdrættere mulighed for spalteplads frem og under de danske auktioner.
Vi har streamet de danske auktioner, vi har rejst rundt til flere af de danske opdrættere, vi har kontinuerligt lavet artikelmateriale, og vi har bragt alle danske sejre, som vi har haft kendskab til udenlands.
Seks virksomheder støtter aktuelt op indenfor opdræt og hingstehold i 2023.
Åbner op for Sverige og Norge i 2023.
Vi har håbet at gøre Travet.dk til en rentabel virksomhed med danske annoncører, og danske samarbejdspartnere. Det har vi arbejdet hen imod siden 2016, hvor vi tog skridtet fuld ud.
I erkendelse af seks annoncører i 2023 indenfor dette område, og det arbejde vi ligger i de danske opdrættere, er vi nødsaget til at åbne op for nyhedsmateriale omhandlende Sverige og Norge, for at gøre os endnu mere konkurrencedygtige. Vi har gennem flere år brugt mange ressourcer på at give de danske opdrættere og hingsteholdere taletid/synlighed, men det skal også give mening at bruge så meget tid/økonomi i et fagområde, hvor vi ikke kan få ordentlig fat.
Vi vil også i 2023 have størst fokus på dansk travsport, men vi ønsker at udvide vores nyhedsfokus. Det betyder at der i 2023 vil være flere indslag med de mange udlandsdanskere, samt mere nordisk nyhedsmateriale.
Travet.dk har i forvejen et samarbejde med det norske medie Trav365.no, som har givet dansk travsport og ikke mindst de danske opdrættere omtale i Norge.
Foto Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
[useful_banner_manager banners=12 count=1]
[useful_banner_manager banners=26 count=1]



