Norsk medie – Malmqvist får bøde på 6.500 euro
Det norske medie TGN.No beretter sent torsdag aften, at den svenske travtræner Tomas Malmqvist seks gange ikke har overholdt karenstiden på flere af staldens heste og deriblandt en danskejet.
Det drejer sig helt konkret om hestene Ilma Corde, Frozen Queen, Crack Atout, Humble Stance, Isis Maza og Jetpack. Alle de nævnte heste er disket og har mistet deres respektive præmier i de løb, det har deltaget i indenfor karensfristen.
Det norske medie oplyser, at Tomas Malmqvist havde besøg af de franske myndigheder på gården i Normandiet d. 28 oktoober. Her gennemgik man behandlingskournalerne og her fandt man, at seks heste havde startet mindre end 14 dage efter behandling med et kortisonpræparat.
Travtræner Tomas Malmqvist har fået en bøde på 6.500 euro.
Flere danske heste på træningslisten
Tomas Malmqvist driver en trænervirksomhed med 53 heste i Sverige.
Ifølge Travsport.se har svenskeren seks danskregistrerede heste på træningslisten og flere danskopdrættede heste på træningslisten.
Den svenske træner, har vundet Dansk Trav Kriterium, Dansk Travderby, Dansk Hoppederby med mere på dansk grund. De senere år, har flere danske kuske ligeledes kørt for svenskeren.
Skrivelsen fra TGN – Kan læses på dette link.
.






