Norge – Kim Pedersen sejrede
Kim Pedersen driver i Norge en trænervirksomhed med 22 heste på træningslisten. I aftes sejrede staldens I.D. Undeniable for anden gang i træk.
I.D. Undeniable er en 5-årig hingst, der har gjort 10 starter med tre sejre til følge. Årsdebuten gav sejr på Åby, og i går sejrede den norske traver på Momarken Travbane for Erlend Rennesvik.
Der var 12.000 NOK for sejren.
Vi kunne for nylig fortælle, at Kim Pedersen havde fået danske Top Of The Hill hjem fra USA.
Kim Pedersen investerede i 2019 i Panamera Racing opdrættede Top Of The Hill (Muscle Hill). Hesten blev indkøbt til norske hesteejere, som valgte at sende den til USA efterfølgende.
Her har Top of the Hill gjort syv starter med en andenplads som bedste resultat. I USA har Top Of The Hill været i træning hos Marcus Melander, og i hans regi er det blevet til 129 936 skr.
Rekorden 1.11,6/1609 m. Auto blev sat sidste år som femte.
På Selected Sales købte opdrætteren Panamera Racing Top of The Hill (Muscle Hill – Laurel America) Tilbage for 750,000 kroner, men efter auktionen blev en handel med den dansk/norske træner Kim Pedersen en realitet.
Ingen tvivl om, at Kim Pedersen står overfor en interessant sæson.
Se sejren til I.D. Undeniable på dette link.





