Martin Jahn – Mange glæder fremadrettet
Han travede hele vejen, sådan indledte Martin Jahn efterfulgt at et grin da Travet.dk fangede ham på telefonen, efter at Ken Ecce havde kørt staldens Buzz Alo til sejr.
Der var første sejr, siden Martin Jahn købte Buzz Alo sidste år.
“Jeg så hesten på jeres salgsmenu og så efterfølgende et par løb med ham. Han havde problemer med at komme rundt på Bornholm, og det skrev i også i annoncen.
Det er en god salgsmenu i har fået lavet, indleder Martin Jahn.
Første sejr til Buzz Alo siden salget
“Buzz Alo er brølstærk, og jeg tror han har ramt sig meget i løbssammenhæng. Vi er ved at have fundet den rigtig balance, så han ikke rammer sig selv og det skulle gerne hjælpe ham fremadrettet.
Jeg føler vi har taget små skridt i den rigtige retning hele tiden, men det har selvfølgelig været irriterende, at han har galoperede to måske tre sejre væk nede på Nykøbing.
Buzz Alo har virket til at være en hest, der har mistet modet og troen på sig selv. Det er klart at når man render og rammer sig selv, så er det ikke det sjoveste at løbe væddeløb.
I dag var målsætningen, at få ham til at gå fejlfri med den nye balance, og det lykkedes. Jeg sagde til Ken Ecce inden løbet, at et fejlfrit løb var succeskriteriet i dag, og han løste den opgave perfekt.
Ken Ecce kom ind efter løbet, og sagde at han havde sine passager, hvor det drillede lidt. Han svarede dog alle angreb, uden kusken måtte være efter ham, og det var positivt.
Jeg tror vi har mange gode oplevelser til gode med ham her, og han får den tid, han skal have for at kunne levere. Vi har ikke noget vi skal nå, og har ikke på nuværende tidspunkt tænkt på en ny opgave.
Vi er glade for ham, og vi glæder os til mange gode starter i år, afrunder Martin Jahn.”
Martin Jahn fastholder den gode statistik fra 2020, hvor staldens heste var blandt de tre første i 70 procent af starterne. En ganske imponerende trioprocent fra den dygtige Lunden-amatør.
I disse dage kan man ligesom Martin Jahn gøre en god handel på salgsmenuen på Travet.dk.






