Nomineret ponykusk– Rejst land og rige rundt
Filuca Lotus Wermelin-Larsen var en af tre ponykuske, der er nomineret til Hestesportens Galla. En flot præstation af den unge poykusk, som sidste år rejste land og rige rundt for at deltage i løb.
Den unge ponykusk er flere gange omtalt her på Travet.dk.
I sidste sæson fik vi således en henvendelse fra to bornholmske ponykuske, og et tilskud til en rejse. De ønskede at komme ud og dygtiggøre sig, og deltage i løb på Charlottenlund Travbane.
Travet.dk støttede i den forbindelse op om turen økonomisk, så Aicha Louise Nørregaard og Filuca Lotus Wermelin-Larsen fra Bornholm kunne deltage i løb på Charlottenlund Travbane.
Flot sæson
Filuca Lotus Wermelin-Larsen havde en flot sæson, hvor hun bla.vandt de fire bornholmske pony championater og er endte på en 6. plads i sulkychampionatet på landsplan..
I august måned deltog selvsamme Filuca Lotus Wermelin-Larsen i DM i Skive.
Årets tal:
Hjemmebane Bornholm
Sulky Champion
Monté Champion
Bedste sulkypony
Bedste montépony
Landsplan
6. Plads i landschampionatet for sulkykuske (ud af 142 kuske)
4. Plads i landschampionatet for montéryttere (ud af 43)
3. Plads mest vindende sulkypony
5. Plads mest vindende montépony
Deltagelse ved DM i både sulky og Monté
Deltagelse ved Derby-alike på Lunden med Finaleplads til begge ponyer hun havde til start
Travet.dk ønsker Filuca Lotus Wermelin-Larsen tillykke med nomineringen. Det skal med i nomineringen, at forældrene til den dygtige poykusk, har bakket op i tykt og tyndt. Det har været en fornøjelse at følge med i, og god tur til Gallaen i næste måned.
Salgsmenuen er en service til hesteejerne, de aktive og til opdrætterne. Salgsmenuen har været stærkt medvirkende til, at vi har kunne støtte op om sportens arrangementer og støtte op om sportens unge mennesker.
Vi har ingen muligheder for, at støtte op uden en velfungerende salgsmenu, og derfor sætter vi stor pris på alle de aktive, opdrættere og hesteejere, der benytter sig af vores side. Ingen heste til salgsmenuen eller vores auktioner ingen støtte.
Travet.dk er et privat travmedie, som aktivt går ind og støtter sporten økonomisk. Det gør vi, ved at sponserer diverse arrangementer, men også med økonomisk støtte til ponysporten og unge aktive med voksenlicens m.m.
Det er de ting, man indirekte støtter op omkring, når man benytter sig af salgsmenuen på Travet.dk, og tilmelder sin hest til auktionsmenuen. Vi har på denne måde en mulighed med salgsmenuen for at støtte op og gøre en lille forskel.






