Nicklas Korfitsen spænder buen
Nicklas Korfitsen går i den kommende uge mod nogle interessante løbsdage i det svenske, hvor der venter flere store opgaver forude. Travet.dk har set nærmere på de kommende starter.
Tirsdag gælder det Jægersro.
Ken Ecce er hyret til at varetage køreturen bag Mazerati M.I. Her gælder det Svensk Travsports Unghästserie, hvor der venter 50.000 SEK til vinderen.
I samme løb deltager staldens United Time Trot, hvis chance varetages af førstemanden Markus Niklasson, der senest vandt med hesten i Aalborg.
I løbet deltager også Svend Dyhrberg med egentrænede M.K.Dream.

Nicklas Korfitsen tager selv turen til Halmstad
Onsdag den 11. september tager Nicklas selv turen til det svenske og nærmere betegnet Halmstad, hvor der venter to særdeles interessante opgaver.
Her spænder Aalborg-træneren buen.
I Breeders’ Crown for 3-årige hoppe starter han Bottnas Lady i kampen om 110.000 SEK. Her møder man bla. danskregistrerede Kilamanjaro Face med Adrian Kolgjini.
Korfitsen medbringer samme dag staldens Hafa Go, der går til start i Breeders’ Crown for 4-årige hopper. Her venter der vinderen 110.000 SEK.

I denne uge går turen mod Norge
Nicklas Korfitsen skal inden opgaverne i Sverige en tur til Norge, hvor stalden sender fire heste til start. I den forbindelse har man hyret højaktuelle Magnus A Djuse til en af opgaverne.
Her starter man:
Nordic Beauti – Magnus A Djuse
Gary La Marc – Nicklas Korfitsen
Nobby Stiles – Nicklas Korfitsen
Jazzman – Nicklas Korfitsen
Fotos af Hesselborg Foto.







