Ni heste fra Pauli
Der bliver noget at se i stalden hos Pauli Andersen på fredag, hvor man starter hele ni heste i Aalborg.
Allerede i det indledende løb på Spar Nord Arena i Aalborg har Pauli Andersens stald hele tre heste til start i samme løb.
Pauli Andersen kører selv Kericano, mens sønnen Kenneth Andersen sidder bag Krisbee. Desuden starter Iricano og Kasper Foget.
En enkelt hest kommer til start i det efterfølgende løb og igen er Pauli Andersen i sulkyen. Det er han bag Jack Is Back.
Herefter tager Kenneth Andersen i eftermiddags tredje løb. Det skete, når han sætter sig bag bag Ink Flame.

Mere Pauli
Pauli Andersens tredje køretur i Aalborg er med Ericano, og han er også i sulkyen bag Fraja Ice, der starter i det efterfølgende løb.
Stalden springer over i eftermiddagens sjette løb, men allerede i det næste løb skal Kenneth Andersen ud bag Joe d’Amerique.
Kenneth Andersens bedre halvdel lukker og slukker, når hun får fornøjelsen af Ihop, som hun har kørt en enkelt gang før.
Det er foreløbigt blevet til to andenpladser som bedst i de 14 starter, som stalden indtil videre har gjort i 2025.

Til banens hjemmeside har Pauli Andersen tidligere fortalt:
Det hele startede med at jeg som 18-årig købte min første hest Jerowinger og fik amatørlicens hos Enrico Haupt. Interessen havde jeg fået gennem min søster der kendte Tonny Pedersen i Hobro og som havde flere travheste. Jeg var i lære som snedker, men travsporten udviklede sig hele tiden og jeg fik et par heste mere.
Som amatør vandt jeg over 200 sejre og det skulle man have for at kunne tage trænerlicens dengang.
I 1983 bestod jeg trænereksamen sammen med Birger Jørgensen og fik hurtig en stald her i Aalborg. Mange kan sikkert huske Eik Hvetbo, der blev min første reklamehest og som 2 åring vandt hele fem mesterskaber. Det var en sejrshest gennem hele karrieren.
Den bedste hest, som jeg selv har kørt til og vundet næsten 50 løb med var Golden Radio. Han var en stjerne som kunne gå alle distancer og havde en fantastisk speed.
Fotos af
Hesselborg Foto






