Multitalent til Åby i dag
Det unge multitalent Kamilla Plambech måtte tidligere på måneden melde afbud til løb i det svenske efter et uheld på Lunden. I den forbindelse kunne hendes mor fortælle til Travet.dk.
”Kamilla var ude med en hest, som desværre rejste sig, og hun måtte af vognen. Hun måtte en tur på skadestuen, men er sluppet med gule, og blå mærker.
Kamilla Plambech vendte stærkt tilbage, og allerede i første start efter sit uheld blev det til sejr. Det skete, da anpartshesten Vakse Viggo blev kørt til sejr på Charlottenlund Travbane.
Ikke sporten fra fremmede.
Hos Kamilla Plambech har heste altid været en del af hendes hverdag, da hendes farfar i mange år gjorde sig som opdrætter og hendes mor, har været staldansat hos flere danske trænere.
Derfor var det heller ikke unaturligt, at Kamilla Plambech skulle få med heste at gøre. Kamilla Plambech startede med ponysporten og direkte adspurgt om hendes baggrund har haft betydning for hendes videre karriere er svaret klart og tydeligt.
– Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og der er ingen tvivl om at ponysporten har givet mig nogle oplevelser og nogle færdigheder, som jeg har kunne tage med mig sidenhen.
Omgangen med hestene og dygtiggørelse sker kun ved at kaste sig ud i tingene. Her har ponysporten været en fantastisk baggrund at have med sig, fortæller Kamilla Plambech. –
I aften gælder det Åby
I aften er Kamilla Plambech til start på Åby, hvor multitalentet sidder på ryggen af Hans F. Jensen opdrættede Captain Coke i dagens 3 løb. Captain Coke kommer med en frisk sejr fra seneste start.
Captain Coke og Kamilla Plambech kan følges kl. 19.05.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]





