Den tredobbelte mester til start i aften
Den tredobbelte danske mester Slide So Easy får aftenkaffen serveret i det svenske. Det sker når Flemming Jensen i aften tager på solotur til Åby. Løbet Slide So Easy har sin fokus rettet på hedder Mars-Eliten, og der venter vinderen af løbet 40.000 skr.
Løbet tæller blandt flere Racing Mange, som i 2019 var deltager i Elitløbsfinalen på Solvalla. Det blev til en andenplads i prøven og sidenhen en sjetteplads i finalen.
Løbet har ligeledes deltagelse af den 15 dobbelte millionær Lionel, som her gør sæsonens anden start. I 2018 vandt denne sit indledende løb i Elitloppet for sidenhen at blive nr. fire i finalen.
Slide So Easy gør her sin fjerde start i år. Det er blevet til en sejr i de foregående starter, og sæsonindtjeningen siger 98.940 kroner.
I alt har Slide So Easy vundet 47 af karrierens 114 starter.
Historien bag købet af Slide So Easy
– For nogle år siden havde vi ikke helt så gode heste, som vi ønskede os. Noget skulle ske, og vi besluttede os for at finde en hest, der kunne begå sig i de gode løb, og vi var parate til at foretage den nødvendige investering.
Jeg lavede en masse research og overværede en del løb, før jeg fandt ”Slide So Easy” i Charlottenlund. Selv om den ikke havde opnået særligt gode resultater, vakte den min nysgerrighed, og uden at virke alt for interesseret fik jeg spurgt træneren, Kenneth Nielsen, om hesten var til salg.
Umiddelbart var Kenneth ikke interesseret, for han fornemmede også, at hesten kunne præstere mere, end den hidtil havde vist. Som tre og fireårig havde den klaret sig pænt i løb, men som femårig havde den ikke virket overbevisende. Tiden ville vise, om den kom igen.
Så blev der handlet
Jeg lagde en føler ind og spurgte til prisen, hvis den skulle sælges. Kenneth nævnede en fornuftig pris, som var høj men acceptabel. Slide skulle umiddelbart efter deltage i et løb i Malmø, og derefter skulle vi endeligt beslutte, om vi ville være de nye ejere.
Vi havde taget vores træner, Flemming Jensen, med til Malmø. Han prøvekørte hesten før løbet, hvorefter hans afgørelse faldt: Køb den, fortalte Thomas Clemmensen til Jammerbugtnu.dk sidste år.
Se hele den omtalte skrivelse her.
Slide So Easy kan følges kl. 21.15 i aften.






