Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Mosaique Face er klar til avlstjeneste i Danmark

For at give dansk travsport en håndsrækning, låner Lutfi Kolgjini en af sine tophingste gratis til brug i dansk avl. Dette melder Sulkysport ud.

Avlshingsten Mosaique Face er returneret fra Italien. Næste år vil den dobbelte Derbyvinder stå opstaldet på dansk jord. Lutfi Kolgjini låner sin hingst helt gratis til den danske opdrætterforening.

– Danmark er i en sværere situation end Sverige og har mere akut behov for hjælp, og derfor har jeg besluttet at tilbyde Mosaique Face til danske opdrættere. Forhåbentlig kan nogle hopper forblive i avlen, siger Lutfi Kolgjini til hjemmesiden.

Mosaique Face er efter Classic Photo og Iona L.B., har travet 1.09,0 og tjent 14.409.178 kroner.

– Jeg kommer ikke til at tage betaling overhovedet. Derimod har jeg sagt, at Mosaique Face skal tilbage til Vomb, når han går på pension, siger Kolgjini.

Dette betyder, at Kolgjini fremover “bare” skal administrere sine to hingste Barack Face og Tae Kwon Deo.

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads