Morten Juul har stalden i storform
Der var højt humør omkring Morten Juul på Charlottenlund Travbane, og det forstår man til fulde med facit i hånden. Det blev en sejr, og to andenpladser, og vi gætter på turen mod Skive gik hurtigt efter løbene.
Morten Juul kunne fra sidelinjen se Kasper Foget sejre med Isotope D’am (Love You), der fortsat er ubesejret efter sæsonens første fem starter. Interessant at følge, hvor langt de franske traver rækker.
Det blev samtidig til to andenpladser ved First Blood, som var anden i Mesterskab for Danmark. Gårsdagens præstation følger i Morten Juuls udtagelser her på Travet.dk for nylig.
”Han løb en 10 notering uden at få en krone med hjem, men igen viser han at formen er på rette sted. Han skal nok komme til at tjene sine penge, fortalte Skive-træneren senest til Travet.dk.”
I går var First Blood den næstmindst spillede hest i DM.
Vis dette opslag på Instagram
Hollænder også anden
Morten Juul modtog i januar måned hollandske Kamaraad Hollandia i træning. En hest, der i går var anden, og dermed fortsætter rækken af top tre placeringer.
Kamaraad Hollandia har i sit danske regi startet otte gange, hvilket har resulteret i otte top tre placeringer. Det er i disse otte starter blevet til to sejre.
I år har staldens heste vundet 32 sejre og løbet 712.782 kr. ind.
Morten Juul har 32 heste på træningslisten.
Foto Burt Seeger og Travet.dk






