Morten Juul har mange jern i ilden
Skive-træner Morten Juul har et nyt anpartsprojekt klar, som man har udbudt i 10 anparter. De ti anparter er allerede revet væk og omhandler den 2-årige Halli Tiki.
Halli Tiki kommer til at indgå i Share A Horse Konceptet fortæller Morten Juul til Travet.dk.
– Jeg har egentlig ikke gjort det store for at markedsføre Halli Tiki, som allerede er udsolgt. Det positive ved konceptet er, at det primært er folk der har været væk fra sporten i nogle år, som er kommet med i sporten igen.
Der er folk fra Great Challenger konceptet oppe hos Kaj Jensen, og der er en hestetransportør som tidligere har haft hest, og så er der et par, stykker fra dengang jeg havde hesten Abild Grand i mit regi.
Halli Tiki var klar til at komme direkte i vogn, da jeg købte ham. Han har trænet på siden 6 oktober, og han er i gang med hans læreproces til at blive travhest.
Jeg ser frem til at være en del af Share A Horse konceptet, som har været længe undervejs. –
Stort potentiale i konceptet
Morten Arnesen kunne d. 20 februar sidste år fortælle om Share A Horse, som her et år efter er på trapperne:
– Vi ser et stort potentiale i Share A Horse på flere parametre. Platformen vil samtidig sikre 100% transparens i anpartsprojekternes økonomiske flow og ansvar.
Vi prioriterer at kunne præsentere et helt igennem gennemarbejdet og troværdigt produkt. Derfor er det endnu for tidligt at melde en egentlig lanceringsdato ud. –
I forbindelse med købet af Halli Tiki fortalte Skive træneren
– Jeg har faktisk købt hesten til mig selv. Nu vil jeg også gerne prøve at have en ordentlig hest, lyder det efterfulgt af et højt grin gennem telefonen. Hesten så virkelig godt ud på dagen, og jeg kunne godt lide hesten som individ.
Great Challenger går man vel aldrig galt i byen med og moderen Nobility har jeg selv trænet. Det var en fremragende væddeløber, som vandt løb i 2-års sæsonen. Hvis hesten var forblevet i min træning, så havde den tjent langt over en million, men sådan skulle det ikke gå, fortæller Morten Juul.
Jeg havde også broderen Mailstream som 2 og 3 års. Han indløb mere end en million kroner, og denne skulle også en tur til Flemming Jensen. Det var en fandens god hest, men den røg til Flemming mellem 3 og 4 års sæsonen.






