Morten Friis kan være med fremme
Morten Friis kan være med fremme
Som søn af den tidligere Skive-træner John Friis har Morten Friis ikke travsporten for fremmede, og har været træner i flere år.
Efter et ophold hos blandt Arvid Olsen, blev Morten Friis professionel travtræner tilbage i 2010, og har gjort det godt siden.
Sidste år var en af de bedste sæsoner for Skive-træneren, der nåede 1.277.472 kr. som kusk i et år, der gav 29 sejre.
I dag har stalden flere fine heste på hjemmebanen i Skive.

Trænerkommentarer – Team Friis
Løb 6 – Milk And Alcohole (Morten Friis)
Det bliver et løb, hvor vi lige skal lære hinanden bedre at kende. Hesten har trænet fint frem mod dagens start. 20 meters tillæg er altid en udfordring, men vi håber på et godt løb undervejs og en præmieplacering.
Løb 9 – Imagine Light (Casper M. Nielsen)
Efter pausen har Imagine Light leveret flere stærke præstationer. Vi forventer endnu en god indsats, selvom 20 meters tillæg gør det vanskeligt. Hesten starter med sko i dag, hvilket ikke er en fordel, men hvis alt fungerer, er den bestemt en realistisk triomulighed.
Løb 5 – Golden Stone (Morten Friis)
Golden Stone vender tilbage efter en løbspause. Vi håber på et godt rygløb fra tillæg og at træningsarbejdet viser sig i resultatet. En præmieplacering vil være tilfredsstillende i denne omgang.
Løb 4 – Iconic Flame (Jens C. Jacobsen)
Iconic Flame har haft et par uheldige fejl i de seneste starter. Vi justerer på hovedtøjet denne gang og håber på et fejlfrit løb. Modstanden er hård, men målet er at kæmpe med om en af de bedre præmier.
Øvrige starter for Morten Friis
- 1. løb: Mere Bork (for Villy Christensen)
- 3. løb: Kaos (for Trine Bendtsen)

