Mønster – Ramt af virus senest
Villy Christensen opdrættede Ebony Blåbjerg etablerede sig sidste år som en af årgangens bedste hopper. I år er det blevet til foreløbigt blevet til to starter, og i morgen er hoppen til start på Charlottenlund Travbane.
Det sker i et 4-års Hoppeløb med blot syv deltagere.
På egen Facebook side meddeler Team Mønster, at Ebony Blåbjerg kommer i en forbedret udgave. Man oplyser, at hoppen var ramt af virus i forbindelse med seneste start, som resulterede i en tredjeplads.
Ebony Blåbjerg er efter Having Said That, som selv huskes for utallige fine præstationer ind og udenfor landets grænser. Having Said That indløb tæt på 2 millioner kroner og vandt 26 sejre.
I avlen er Having Said That far til 18 færdigregistrerede danske afkom. Her topper Ebony Blåbjerg med sine 314.342 kroner.
Moderen er diplomhoppe
Mor til Ebony Blåbjerg er 18 år gamle Kimberly Blåbjerg, som selv var en dygtig væddeløber. Kimberly Blåbjerg indløb 449.375 kr., og karrierens største sportslige triumf kom i 2006, hvor hoppen vandt Jydsk 4-års Grand Prix for Seppo Kukkonen.
Dansk Travsports Forbund oplyser på egen hjemmeside, at Kimberly Blåbjerg er udnævnt som Diplomhoppe på baggrund af hoppens præstationer i avlen.
Foruden Ebony Blåbjerg er 11-traven Vivo Torkdahl, Ronaldo Blåbjerg og Tempo Blåbjerg afkom efter Kimberly Blåbjerg, der har tjent 100.000 eller mere.
Var helt med fremme sidste år
I 2019 var Ebony Blåbjerg med helt fremme i de store løb for årgangens bedste hopper.
Det blev til en andenplads i Grand Circle 3-års Championat for Hopper, og det blev ligeledes til en andenplads i Dansk Avlsløb for hopper. En andenplads blev det også til i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.
I Dansk Hoppe Kriterium blev det til en sjetteplads for Ebony Blåbjerg, mens prøven blev vundet.
Flere af morgendagens deltagere har mødt hinanden tidligere i karrieren. Der er lagt op til en sportslig godbid på Charlottenlund Travbane i morgen.




