Mønster havde sejrshest med hjem
Trænerdatteren Michelle Mønster sejrede i går med Garcon de Meaux (Farifant). Travet.dk fik kort efter løbet oplyst at selvsamme skifter fra Flemming Jensens træningskvarter til Team Mønster.
Garcon de Meaux er vinder af 58.100 kr.
Det er blevet til to sejre i karrieren, og i går kunne hesten vinde sit første løb siden 2022-sæsonen. Den så fin ud ved gårsdagens sejr, men lignede også en hest, der manglede lidt rutine i monté.
Michelle Mønster og Marcon de Meaux sejrede i tiden 1.17,6/2160 m. Volte.
Garcon de Meaux har indledt 2024 med en sejr og en femteplads.

Knud Mønster startede d. 1 maj 1993 op som selvstændig travtræner. Det er sidenhen blevet til en lang række meritende sejre i ind og udland.
Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby har han vundet med egentrænede Repay Merci og Mathilde Trøjborg, mens Dansk Trav Kriterium har han vundet med Steen Juul-trænede Takethem.
Knud Mønster har vundet såvel EM som DM for Travkuske.
Knud Mønster er mere eller mindre født ind i travsporten. Hans far havde travheste på hobbyplan, og derfor er Knud Mønster kommet på travbanen siden han var helt lille. Det var dog først i forbindelse med to skolepraktik ophold hos først den afdøde Århus-træner Bent Madsen og siden Birger Jørgensen, at Knud Mønster for alvor skulle blive vaccineret med trav-bacillen.
Efter 10. klasse blev Knud Mønster ansat hos Vagn “Futter” Lønborg, da dennes søn Henrik startede op som selvstændig.

Michelle Mønster er tre gange kåret som Årets Montéprofil i Danmark, og dermed er Skive-rytteren inde i en eksklusiv række af danske ryttere, som har været kåret til årets monteprofil tre gange:
De ryttere, der tidligere har været Årets Monteprofil i Danmark tre gange er:
- Michelle Mønster år 2011 – 2018 – 2020
- Christina Lindhardt år 2013 – 2014 – 2015
- Anette Uglebjerg år 2007 – 2010 – 2012
- Ellen Piltoft år 2003 – 2008 – 2009.
Michelle Mønster har i en årrække tilhørt landets absolut bedste monteryttere, og i 2020 sikrede Skive-rytteren sig sejr i både DM i Monte 2020, og Consolation for monteheste.
Det samme år gjorde Michelle Mønster rent bord i norden. Michelle Mønster vandt således montéløbene både i Elitloppsweekenden og i Oslo Grand Prix-weekenden, hvilket blev fulgt op med en sejr i Åby Monté Trophy.
Michelle Mønster er i næste måned nomineret ved Hestesportens Galla.
Fotos af
- Travet.dk
- Hesselborg Foto
- Burt Seeger






