Mindeord – Fra tidligere direktør
Det er med sorg, at jeg i går aftes modtog beskeden om, at min tidligere kollega Carsten Bundgaard ikke længere er iblandt os. Sådan indleder Lars Hoffman i en mail til Travet.dk.
Carsten var om nogen, hvad vi travsporten kalder en stayer. Han kunne blive ved og ved og ved. Samme tempo, morgen, middag og aften. Telefonen stod sjældent stille. Hans popcorn hjerne arbejdede som regel altid med et projekt. Men en stayer skal man også være for at overleve i Væddeløbssporten i så mange år som Carsten gjorde.
Hans roller har været mange, sportschef på Klampenborg, journalist på DR, Berlingske, Tipsbladet og mange lokale blade med Villabyerne i spidsen, ansat på Lunden i flere omgange med mange forskellige kasketter.
Jeg havde fornøjelsen af at have Carsten ansat på Lunden i de år jeg var der. Carsten var på ingen måde nem at lede som medarbejder. Han gjorde ting på sin egen måde og du skulle have virkelig gode argumenter for det hvis han skulle gøre noget anderledes. Mange bestyrelser og mange direktører har prøvet at få ham til at passe ind i en ramme som de definerede. Men Carsten fortsatte på sin egen måde, og på en eller anden måde så kom “Korkproppen” altid tilbage til vandoverfladen. En helt imponerende evne. Hans arbejdsindsats kunne der aldrig sættes en finger på.
Det var ikke alt vi var enige om og bølgerne kunne gå højt, for engagementet var stort. Men Carsten bar ikke nag, og når man var færdig med at diskutere, så kunne man som regel gå derfra i en god tone.
Trav, galop og fodbold var Carstens store interesser og han forspildte sjældent en chance for at håne engelsk fodbold. “De har intet vundet siden 1966 og er en spurv i en tranedans mod de spanske hold”. Kongeklubben fra Madrid var Carstens favoritter og gik det dem godt kunne man være sikker på at få det at vide
En ildsjæl som Carsten findes der ikke mange af. Personer som ham findes der ikke mange af, og Væddeløbssporten er blevet et både fattigere og et kedeligere sted at være. Selv de største stjerner brænder ud og selv de stærkeste stayere mister farten til slut. Korkproppen endte med at synke til sidst.
Tak for indsatsen, tak for oplevelserne, tak for diskussionen, tak for at få os til at trække på smilebåndet, tak for at få os til at grine og tak for at få os til at græde.
Hvil i fred Carsten. Jeg er sikker på at himlen har fået sig en ny speaker.
