Michelle Mønster – Et stilstudie værd
Michelle Mønster er klar til finalen i Fast Riders Cup senere på året efter sin sejr nr. 14 i år. I går sejrede Michelle på ryggen af en velgående D J Okay, som debuterede i monté-sammenhæng.
Gårsdagens sejr betyder at Michelle Mønster står noteret for 14 sejre i år, hvilket er samme antal sejre som i hele 2023. Hun rundede lørdag aften samtidig sidste års tal for indkørte præmier.
Evnerne og resultaterne er ikke kommet af sig selv. Karrieren har budt på flere udenlandsophold, og i forbindelse med Knud Mønsters deltagelse i VM i Australien, fik Michelle Mønster lov til at vise evnerne frem.
Det lykkedes således under opholdet i Australien at vinde et montéløb , og dermed kunne der sættes endnu et flueben, ved lande som Michelle Mønster har vundet løb i.
Michelle Mønster holder internationalt niveau.

Flot karriere
Michelle Mønster er tre gange kåret som Årets Montéprofil i Danmark, og hun har formået at vinde Monteeliten i hårdeste selskab.
Det er også blevet til udenlandsophold i Frankrig og USA. Her har Michelle Mønster forøgt at dygtiggøre sig.
De senere år er det blevet til sejre i Danmark, Sverige, Norge Australien, og evnerne rækker langt. Det har man kunne se, når Michelle Mønster har konkurreret mod de bedste i Norden.
Michelle Mønster vidste altid, at det skulle være Monté. Som datter af travtræneren Knud Mønster var det måske forventet, at sulkyen skulle blive Michelles bedste ven, men allerede som 2-årig begyndte hun at ride, og det var hesteryggen, der kaldte på hende.

Vi har besøgt Team Mønster
Travet.dk havde for år tilbage fornøjelsen af at besøge Team Mønster hjemme på gården. Her fik vi en fantastisk behandling, men også et indblik i, hvordan man arbejdede med tingene.
Ridetræning er en stor del af den daglige træning hos Team Mønster, og derfor findes der også en flot/velplejet sandbane til netop det formål hjemme på gården.
Det var også tydelig at familien Mønster lige skulle se ham fra Travet.dk an. Hvad var han nu for en, og hvad kendskab havde han til sporten samt til heste generelt.
Det var et rigtig fint besøg hos Team Mønster som tog en formiddag ud af deres program da vi gæstede gården.
Fotos af
Kjeld Mikkelsen – KM FOTO
Travet.dk.







