Medieinteresse for Freja og Oliver
Den skrevne presse viser i disse dage interesse for sporten.
Vi skrev her på Travet.dk i går en artikel om søskendeparret Freja og Oliver Friis, som sammen har investeret i hesten Highstone. Den historie har TVMidtvest læst, og denne tirsdag følger de op.
Familien Friis er blevet kontaktet, og ønsker at lave et indslag. Det bekræfter Jan Friis, da vi henvender os.
“Vi har fået en henvendelse, og de kommer forbi i dag. Vi blev oplyst om, at havde læst historien om Freja og Oliver, og det ville de gerne lave lidt på.
Mange bække små – Betyder noget

Markedsføring/synlighed er et emne, som Travet.dk har haft oppe og vende gentagne gange de senere år. Vi har i samme moment rakt hånden ud til både Dansk Hestevæddeløb og lanceret flere tilbud til de danske trænere og opdrættere.
Vi har også indgået et samarbejde med norske Trav365.no. Det har vi indgået på baggrund af de muligheder et samarbejde ville kunne give dansk travsport og ikke mindst de aktive.
I mere end 50 artikler blev dansk travsport eksponeret i 2021. Det tal steg yderligere året efter, og vi har i år udbygget samarbejdet yderligere til gavn for dansk travsport.
Lad os skrive det uden omsvøb, så det er til at forstå!
Der er alt for meget kammerateri i dansk travsport, og det minimerer desværre også sportens muligheder for at komme ud over rampen. I stedet for at favne bredt, så minimere man ofte tingene for at holde tingene hos bestemte medier. Når vi snakker sportens udbredelse og manglen på selvsamme, så skal udfordringerne blandt andet findes her.

Freja og Oliver er dokumentationen
Oliver og Freja Friis er en solstrålehistorie på det vi gerne vil. Vi vil gerne bidrage til udbredelse af travsporten. En lille artikel, som medier udenfor travsporten finder interessant.
Det er sket flere gange tidligere, hvor medier har henvendt sig. Det er eksempelvis sket i forbindelse med Ghita Nørby, hvor vi lånte vores skriftlige materiale ud til den landsdækkende presse.
Oliver og Freja har ikke kun købt ny hest, de er også med til at skabe opmærksomhed om dansk travsport. De er med til at udbrede kendskabet og ikke mindst, så er det en positiv historie.
Dem kan travsporten ikke få for mange af.




