Mathilde Trøjborgs ejer ny kunde hos Jan Friis
Skive-træner Jan Friis har sagt velkommen til en ny hest i form af 2020-fødte Justin (Zola Boko – Rikki Tikki Tavi). Det er en ny kunde, som ikke tidligere har haft hest som Skive-træneren.
Det er et interessant og velsammensat individ, fortæller Jan Friis her til morgen.
Justin ejes af Morten Sørensen og selvsamme Morten Sørensen er også opdrætter. Morten Sørensens navn klinger velkendt i det danske travdanmark, da han er ejer af en af landets bedste hopper nogensinde i form af Mathilde Trøjborg.
En af dansk travsports bedste hopper nogensinde er Mathilde Trøjborg, der tjente over 3,1 millioner kroner i en fantastisk karriere med masser af fremragende præstationer.
I 2008 vandt Mathilde Trøjborg Dansk Hoppe Derby med 365.000 kr. i førstepræmie for sin daværende træner Knud Mønster, men blev året efter i september skiftet til Flemming Jensen, hvor det blev til flere V75-sejre samt en sejr i Frankrig på Enghien.
Mathilde Trøjborg (Earthquake), ankom til Aalborg-trænerens stald som 5-årig, og sidengen udviklede Mathilde Trøjborg sig til en af landets bedste travere.
Hun var en fantastisk hest med en stil som ganske få.
Morten Sørensen sikrede sig Mathilde Trøjborg for beskedne 25.000 kr. på derbyauktionen. Et fund for de penge, og sikke oplevelser hoppen gav.
Mathilde Trøjborg vandt 34 af hendes 75 starter og satte rekord 1.10,5.
I 2011 vandt Mathilde Trøjborg DM for Hopper.




