Masser af Trav-tv til nordjyderne i 2021
Sådan indleder Lars Hellerup fra Racing Arena Aalborg en skrivelse, som er sendt til de danske medier.
Interessen for at se trav- og galop fra Racing Arena Aalborg er stadig stor blandt nordjyderne. Så stor at TV2 Nord i 2021 udvider antallet af dage hvor de sender live fra løbsdagene.
I den netop forlængede samarbejdsaftale mellem TV2 Nord, Fast Track og Racing Arena Aalborg har TV2 Nord valgt at sende live fra 22 af løbsdagene i 2021.
Det er tredje år i træk TV2 Nord sender live fra Racing Arena Aalborg, og ifølge banechef Lars Hellerup er udsendelserne med til at øge kendskabet til væddeløbssporten i landsdelen.
”Både vi på banen og mange af vores aktive bliver tit kontaktet af personer uden væddeløbssporten, der lige vil fortælle at de har set os i fjernsynet. Som banechef så jeg selvfølgelig helst at de så løbene på banen, men vi er også nødt til at erkende, at en forudsætning for at få flere tilskuere, er at vi får øget det brede kendskab til vores sport. I den sammenhæng passer TV2 Nords live-dækning perfekt, og vi er derfor rigtigt glade for at aftalen er blevet forlænget”.
Du kan se hvilke løbsdage TV2 Nord sender live på både Dansk Hestevæddeløbs og Racing Arena Aalborgs løbskalender hvor de er mærket med ”Nord Live”.






