Masser af fransk på søndag
Tre danskejede heste kommer til start på Vincennes på søndag, og det er tre heste, der trænes af Erik Bondo.
To af hestene mødes i samme løb. Det er den tidligere Jan Friis-trænede Hnokki Speed og den tidligere Peter Rudbeck-trænede Dowhatyoudodowell.
For Hnokki Speeds vedkommende er det med Gabriele Gelormini i sulkyen, og det er i et løb, hvor distancen er 2850 m. og hesten har tjent tredjemindst.
Det er Francois Lagadeuc, som får chancen bag Dowhatyoudodowell. Hesten har nummer seks, idet den har tjent sjettemindst i løbet, hvor der er 16 heste til start.
Erik Bondo har yderligere en hest til start i løbet. Det er Charmy Charly As, som Paul Philippe Ploquin sætter sig op bag. Seksåringen har tjent tredjemest af alle.

Eric the Eel også til start
I et af de øvrige løb kommer Eric the Eel til start. Det gør den med franskmanden Franck Ouvrie i sulkyen.
Det blev med 25 meters tillæg, idet der er tillæg for heste, der har tjent mere end 345.000 euro og under 675.000 euro.
Hesten var senest til start på den samme bane, og her blev det til femteplads. Ved den lejlighed sad Gabriele Gelormini bag hesten.
Harper Hanovers-vinderen Eric the Eel er det mest vindende opdræt, som er kommet til verden hos Panamera Racing.

Om Erik Bondo
Erik Bondo er en af de mest succesfulde danskere gennem tiderne. Det er blevet til flere storløbssejre i Italien, Frankrig og Sverige.
Danske Erik Bondo har gennem en lang årrække drevet en succesfuld trænerforretning i Italien. Samtidig har han af flere omgange haft en lige så succesfuld filial i Frankrig. Desuden har Erik Bondo også formået at vinde det italienske trænerchampionat.
Efter otte år som staldmand hos Axel Jacobsen, flyttede Erik Bondo til Italien, hvor det er blevet til utallige triumfer som travtræner.
Han slog sig ned som travtræner i støvlelandet i 1992. Erik Bondo har tidligere trænet Abano As frem til at vinde Europas hårdeste travløb: Prix d’Amerique. Erik Bondo har også haft Ghibellino med i sprinterløbet over alle: Elitloppet.

I 2016 vandt han Orsi Mangelli med den 3-årige hoppe Unicka og flere storløbssejre er på danskerens cv.
Med tre sejre i tre starter lykkedes alt for Erik Bondo på Oslo Grand Prix-dagen i 2017. Finalen i Energima Cup resulterede i overlegen sejr for Turno Di Azzurra med Örjan Kihlström
Det er blevet til gruppe 1 sejr i 2003, hvor Abano As vandt Prix D´Amerique. Det er blevet til gruppe 2 sejre ved Cokstile i 2022 og i 2005 vandt Deerick Di Jesolo et gruppe 2-løb på Vincennes.
Det er blevet til fire gruppe 3 sejre til henholdsvis Calypso Di Poggio, Instict D´Am og ll Wise AS. Den seneste gruppe 3 sejr kom i hus i 2022, hvor danskejet Calypso Di Poggio sejrede på Vincennes.
Erik Bondo har dermed prøvet mangt og meget i sin karriere.
Fotos af
Burt Seeger






