Marc Bæk – 12-Traver på vej tilbage
Hvis Marc Bæk Nielsen går og smiler en smule mere end normalt, så forstår man det til fulde. Marc Bæk Nielsen driver sund og fornuftig trænervirksomhed, hvor staldens heste levere kontinuerligt.
Det er også en Marc Bæk Nielsen der som kusk har rundet sidste års cifre. Det er en tilfreds Aalborg-træner som Travet.dk i dag fanger på telefonen:
“Det kører godt på, og jeg synes tingene går vores vej. Vi har mere end fordoblet vores sejrsprocenter fra sidste år, og det skyldes ikke mindst det generationsskifte som stalden har gennemgået.
Vi har eksempelvis nogle interessante 3-åringer som måske kan være med i de sjovere løb. Det kan godt være det ikke bliver i år, men til næste år håber jeg på de kan være lidt med.
Det kan godt være det ikke bliver i toppen, men mindre kan også gøre det.”

Kort nyt
Moni Talks har vundet to af karrierens fire første starter, og den er der i dag nyt omkring.
“Hun kommer først om en månedstid, da hun har haft noget infektion. Det var også den direkte årsag til indsatsen i København, forklarer Marc Bæk Nielsen. ”
Staldens Dortmund har ikke startet siden oktober måned 2022, og her lysner det. Marc Bæk Nielsen kunne i dag fortælle følgende:
“Han har været ved dyrlæge, og jeg synes det begynder at lysne for ham. Han er påbegyndt træningen, og det virker fint med ham på nuværende tidspunkt.”

20 Heste på træningslisten
Marc Bæk er en af landets yngste travtrænere, og i det daglige tæller stalden 20 heste.
Stalden er primært bygget op af ungheste, og disse er suppleret med enkelte løbsheste. En af staldens løbsheste er svenske Honor, som i år har vundet fire sejre og indløbet 130.255 kr.
I år er det blevet til otte seje i 28 starter som kusk, hvilket giver en sejrsprocent på 29. Det er tæt på en tredobling af sidste års cifre.
Foto KM FOTO – Burt Seeger






