Magnus A. Djuse kan få en stor fredag
Magnus A. Djuse kan få en stor fredag
Han har allerede rundet 45 millioner svenske kroner i 2025, og det tal kan i dag blive endnu større. Magnus A. Djuse står i dag over for ni køreture på Solvalla.
Magnus A Djuse, født i år 2000, har de senere år været en fast bestanddel af de største løbsdage i Sverige. Han har vundet det ene storløb efter det andet, og hans navn er blevet synonymt med sejrsvante præstationer. Et af de mest markante øjeblikke kom, da han formåede at vinde Dansk Trav Derby – et løb, der står som et af de mest prestigefyldte i Skandinavien. Sejren kom med Icebreaker, der siden har gjort sig bemærket på den internationale scene og aktuelt har Frankrig som næste store mål.
Magnus A Djuse kommer fra en familie med stærke rødder i travsporten. Han er en del af den kendte Djuse-brødreflok, hvor også brødrene Mattias, Johan og Mats har gjort sig bemærket i sporten. Magnus har dog i særlig grad markeret sig som et ungt stortalent, der hurtigt har taget springet fra lovende junior til etableret topkusk.
Hans karriere tog fart i de tidlige 2010’ere, hvor han begyndte at køre ponyløb og senere ungdomsløb. Siden da har han udviklet sig til en af de mest efterspurgte kuske i Skandinavien.

Dagens køreture
2. Løb nr. 5 Sir Heartbreaker.
Har vundet sine to seneste starter, men modstanden får et nøk op i dag. Sir Heartbreaker er her kl. 11.15 spillet til syv gange i vinderspillet.
3. Løb nr. 3 Anacott Steel
Trænes af Stefan Melander, og hesten har i år vundet tre af 21 starter. Det er blevet til knap 500.000 SEK, men det ser svært ud i dag. Står aktuelt til 57 gange indsatsen i vinderspillet.
4 Løb nr. 6 Västerbo M.A.S.H
Har mødt rigtig gode heste i flere af sine 12 starter i år. Det er blevet til to sejre og 265.500 SEK i år. Det blev senest til en tredjeplads. Står aktuelt til 15 gange indsatsen i vinderspillet.
5 Løb nr. 7 Clarissa
Det er første udfordrer til en af dagens største favoritter, Francesco Zet. Det er blevet til 10 sejre i 23 starter i Sverige, og spørgsmålet er, om Clarissa kan vinde udvendigt på favoritten.
6 Løb nr. 7 Urgent Beat
Er handicappet af spor syv i forhold til løbets favorit Barkley. Det ligner en 3.-5.-plads i dette løb.
7 Løb nr. 12 Adriatica
En af dagens bedste chancer for Magnus A. Djuse. Den 5-årige Adriatica har vundet fire af syv starter, hvilket er suppleret med to andenpladser. Det værste modbud er måske Nilla Lane, der har vundet ni af sæsonens 12 starter.
8 Løb nr. 12 Chippen Dee
Det er senest blevet til en anden- og en fjerdeplads i løb med 125.000 SEK til vinderen. Det er placeringer, der er taget fra spor 8 og 9. I dag hedder det spor 12, og aktuelt kan man hente 24 gange indsatsen i vinderspillet.
9 Løb nr. 5 Parveny
Vandt sin forrige start, og senest var Parveny fjerde. Det er en af de heste, der kan overraske spillerne i dag. Står aktuelt til 10 gange indsatsen i vinderspillet.
10 Løb nr. 12 Mary Wadd
Jennifer Persson-trænede Mary Wadd er uden sejr i sæsonens 12 starter, men for tre starter siden var hoppen tredje i et 125.000 SEK-løb. Der skal held til, hvis Mary Wadd skal vinde her, og aktuelt står hun til 34 gange indsatsen i vinderspillet.
God fornøjelse.
Tags: Magnus A. Djuse, Svensk travsport, Sverige

