Mads Hviid til Sverige i dag
Mads Hviid er i aften repræsenteret i det svenske, og nærmere betegnet Färjestad. Her skal Mads Hviid varetage køreturen bag Mikael T. Hansen-trænede Fritjof S H.
Mads Hviid startede med at komme hos Skive træner Jan Dahlgaard i 11-årsalderen, og her blev det ligeledes til ansættelse i et par år. Det blev sidenhen til et ophold hos Team Friis, og sidenhen gik turen til det svenske hos Tomas Malmqvist.
Mads Hviid Nielsen har trods sin unge alder en fornem meritliste fra det svenske, hvor han gennem flere sæsoner etablerede sig som et af de helt store talenter. Det blev blandt andet til sejr i den eftertragtede løbsserie Guldklokken, ligesom han i 2017 indkørte mere end 1.6 million skr.
I Danmark er det blevet til sejr i Dansk Hoppe Kriterium.
Mads Hviid Nielsen påbegyndte i august 2019 et nyt kapitel i sin karriere indenfor travsporten, da han startede op som professionel travtræner.

Hesselborg Foto
Det hører til sjældenhederne, at en nystartet træner er repræsenteret ved samtlige af de store årgangsløb for de fireårige heste, men det var imidlertid, hvad Mads Hviid Nielsen præsterede, da såvel Epos Østervang som Elvira Damgård formåede at gøre sig gældende i den sammenhæng.
Mads Hviid lukkede egen trænervirksomhed ned i 2021.
Det er sidenhen blevet til ansættelser hos Steen Juul og Bo Westergaard. Mads Hviid stopper i denne måned hos Bo Westergaard for at starte job udenfor travsporten.
Mads Hviid var klar i spyttet ved ansættelsen hos Bo Westergaard, og man fortalte allerede ved ansættelsen, at man havde andre planer på sigt. Mads Hviid var derfor både ordentlig og åben omkring fremtidsplanerne.
Det var derfor ingen bombe der faldt hos Team Westergaard, da Mads Hviid bankede på døren.
Dagens køretur
I dag gælder det Fritjof S H, som galoperede i sæsondebuten, men trods dette blev det til en fin ophentning og en femteplads. Nu har Fritjof S H et løb i kroppen, og skal blive interessant at følge i dag.
Fritjof S H har startet 33 gange i karrieren, hvilket har resulteret i 12 sejre og 246.430 kr. I sidste sæson blev det til otte sejre i 12 starter.
I dag går Fritjof S H til start på Färjestad.
Foto Hesselborg Foto.





