Lundens bestyrelse kæmper videre
Charlottenlund Travbane har i dag meldt ud til sine medlemmer, at man endnu ikke har fundet en ny direktør. De to emner, man har haft til samtale, har begge takket nej.
Dem angiver Lundens bestyrelse til at være:
1. Vi har ikke på nogen måde kunnet matche deres lønkrav, også selvom vi har forsøgt med nogle præstationsafhængige løntillæg.
2. Kandidaterne har selvsagt foretaget research på forskellige forummer, der omhandler både travsporten som helhed og specifikt Lunden.
Deres tilbagemeldinger til os er, at der florerer alt for mange negative historier til, at opgaven som direktør vil være attraktiv. Videre skriver bestyrelsen, at man håber på at have direktørstillingen besat inden årsskiftet.
Indre svinehund
Travet.dk har haft dette emne op til debat flere gange i vores levetid. De sociale medier er bl.a. stedet, hvor man lukker sit indre svinehund ud, og det gavner sjældent.
Det ser man bl.a. resultatet af i rekrutteringen af en ny direktør på Charlottenlund Travbane. Her anfører man netop, at tonen på de sociale medier besværliggør denne proces.
Charlottenlund Travbane må også selv se indad og udforme en arbejdsmodel, som er med til at give en direktør den fornødne arbejdsro.
Det kan man håbe på!
Udpluk af tidligere direktører
- Henning Scharstein
- Christian Sørensen
- Klaus Koch
- Lars Moss
- Pål M. Tung
- Michael Juul
- Victor Feddersen
Med flere.
Fotos af Travet.dk
Eksempel på tonen på nettet, og vi har flere fra samme sted, hvor man hænger vores egen virksomhed til tørre.