Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Jonas Hansen – Jeg er stolt og glad

Første hele sæson som licenshaver på Nykøbing Falster resulterede i et amatørchampionat til det unge talent Jonas Hansen. Travet.dk har mandag morgen været i kontakt med Jonas.

“Jeg er utrolig stolt og glad for titlen, som er min første i min karriere. Jeg har haft en fremragende sæson, hvor sejrene primært er kommet med egne heste.

Hvis jeg har talt rigtigt, er seks af de otte sejre kommet med heste fra egen træning. Det er noget, der betyder meget for mig, at det, vi arbejder med, også virker i praksis.

Det er utrolig gode og etablerede navne, man konkurrerer med her på Falster, og bare det at kunne være med i toppen blandt disse navne er ikke nemt. Det er ikke bare noget, man går ud og gør, da der findes mange dygtige amatørkuske/trænere her på Falster.

Det er et championat, der betyder meget, og et championat jeg er stolt af, fortæller Jonas Hansen overfor Travet.dk i dag.”

157 hula ula simoni sida

Generationsskifte i stalden på vej

Jonas Hansen er en ung mand, der ikke er bleg for at investere i nye heste. Foruden at købe nye heste, så er Jonas også opdrætter af flere heste.

Der findes i dag ikke mange opdrættere i midten af 20’erne i Dansk Travsport, men Jonas Hansen er en af disse. På træningslisten finder man således den 2-årige hoppe Let´s Count On Her (Dominion Beach – Sally Silvio).

Det er en hoppe, Jonas Hansen selv har opdrættet. Stalden tæller aktuelt syv heste, og foruden den egenopdrættede Let´s Count On Her findes 2-årige Luna Rozz, mens man er ved at finde et nyt sted til Lesia Boko, der ikke egner sig som travhest.

En af de heste, som Jonas Hansen har haft stor succes med, er svenskregistrerede Hula Ula Simoni, som tidligere på året var til salg, men man valgte at give det en ekstra chance. Det skulle vise sig at være en god idé, og sidenhen har den veludseende traver vundet tre løb.

Hula Ula Simoni 2 240922

De er vigtige

Amatørkuske som Jonas Hansen spiller en vigtig rolle i sporten. Den fungerer som en vigtig indgang for nye talenter og bidrager til at opretholde interessen for sporten på græsrodsniveau.

Amatørtravsport har en lang historie i Danmark. For eksempel kan vi nævne Kaj V. Kristensen, en Aalborg-amatør, der har været aktiv i travsporten i over 70 år og opnået mere end 700 sejre.

Mange familier er involveret i travsporten gennem generationer. Amatørtravsport er stadig en aktiv del af dansk hestesport med dedikerede udøvere og en lang tradition. Dem skal sporten sætte pris på!

Fotos af Danny Stenbæk samt Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet