Lunden – Otiz kommer i nyt regi
Den 27. december 2020 blev Otiz den mest overbevisende vinder på løbsdagen på Lunden. Hesten blev efterfølgende solgt via salgsmenuen på Travet.dk, og i dag starter Otiz for første gang i sit nye regi.
Otiz blev solgt til Dirch Christensen. Søren Johansson havde i en periode været på udkig efter en løbshest, og havde bedt om at få en henvendelse, når vi fik en løbshest ind.
Til Travet.dk fortalte Søren Johansson:
– Jeg har tidligere på måneden bedt om at få et skriv eller et ring, når i fik en interessant hest ind. Jeg har i en periode ledt efter en startklar hest til en kunde.
I har ringet med et par stykker, og vi har overvejet to andre, som vi ikke rykkede på. Der er tredje gang, jeg køber hest fra jeres salgsmenu, og det er ikke for sjov skyld. Jeg synes ofte, man kan finde en god hest til rimelige penge, og jeg håber Otiz bliver et godt tilskud til stalden.
Travet.dk fangede i dag Søren Johansson i lastbilen på vej til Charlottenlund Travbane.
– Otiz er blevet tjekket op siden vi fik ham, og efterfølgende har han passet sine intervaller på en tilfredsstillende måde. Vi skal lige se hinanden ud, men på tidligere meritter skal han være blandt de tre.
Han har virket fin i træningen, op til i dag, uddyber Søren Johansson som også medbringer staldens Chilli Tårs.
Vi går efter en præmie med Chilli Tårs, afrunder FVB-træneren. –
Søren Johansson driver en trænervirksomhed med 16 heste på træningslisten.





