Lunden – Kritik af baneunderlaget
Når man vinder to løb på en dag, hvor der afvikles, prøver til Dansk Hoppe og Dansk Trav Derby skulle man mene, at der ikke var meget at sætte en finger på.
Travet.dk har været i kontakt med tre aktive, som alle stiller sig undrende overfor de forhold man stillede til rådighed under gårsdagens derbyprøver.
Den eneste der tog bladet for munden under løbsdagen, var Michael Lønborg der i et vinderinterview udtale om banen. Her blev Michael Lønborg spurgt ind til galoppen bag Hurricane K K tidligere på løbsdagen.
”Vil du have mit ærlige svar, så skal de til at få kigget på deres baneunderlag herovre. At de kan præsentere sådan en bane til vores Derbyprøver, er under al kritik.
Banen er fuldkommen løs ovenpå og stenhård nedenunder. Det er synd for samtlige heste der starter på denne bane, kom den klare kritik af baneunderlaget fra Michael Lønborg.”

Yderligere kritik
Travet.dk modtog under gårsdagens løbsdag ligeledes sms-beskeder om underlaget på Charlottenlund Travbane. Her lød det eksempelvis sådan.
“Vi har hesteejere, der har betalt til det her i flere år, og så møder man frem til sådan noget her. Hvis banen ikke selv kan se det, så bør der være folk udefra der tager affære.”
Underlaget på Charlottenlund Travbane, er med jævne mellemrum blevet kritiseret, og senest var banen ude og forklare, hvilke udfordringer man havde haft.
Gårsdagens kritik fra Michael Lønborg var ikke til at tage fejl af.
Foto Burt Seeger.







