Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kriteriedeltager har fundet melodien

Berner Olsens opdrættede Golden Bay (SJ´S Caviar) er ført frem af Aalborg-træneren Bo Westergaard, som først havde hesten til start sidst i juni sidste år, hvor den i debuten blev diskvalificeret for trængning fra en andenplads.

Derefter er det blevet til pengepræmier i de seks efterfølgende starter, dog uden at sejrens sødme er blevet smagt. S.J.s Caviar-sønnen kvalificerede sig til start i Dansk Trav Kriterium via en tredjeplads til staldkammeraten Get A Wish og Gasolin.

Starten i Dansk Trav Kriterium resulterede i karrierens andet nul i resultatrækken. I dag står Golden Bay, noteret for 11 starter i karrieren.

I går sæsondebuterede Golden Bay på Racing Arena Aalborg, og her sejrede den nu 4-årige vallak for anden gang i træk. I går imponerede Golden Bay ved at sejre trods bagspor i tiden 1.15,7/1640 m. Auto.

Hårdtsatsende hesteejere står bag

Kenth Elisson og FC Bryggen ejer Golden Bay i fællesskab.

Kenth Eliasson er mangeårig kunde hos flere danske travtrænere heriblandt Bo Westergaard. Bo Westergaard har efterhånden kendt Kenth Eliasson i omkring 20 år, og deres samarbejde startede tilbage i 2006.

Efter Bo Westergaard er startet op igen i Danmark, er Kenth Eliasson blevet en stor kunde hos Aalborgtræneren.

Den aalborgensiske hesteejer, Freddy Christensen C Bryggen, har de senere år haft stor succes med Eenymeenyminymoe og Eros Zola. Nu ser det ud til, at den næste reklamehest kan være på vej i form af Golden Bay.

Freddy Christensen er en hårdtsatsende, velformulerende og vellidt mand i sporten. Der er tale om en hesteejer, som aktivt deltager i træningen hos Bo Westergaard et par gange om ugen, sammen med et par andre hesteejere i stalden.

[useful_banner_manager banners=3 count=1]

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet