Kort nyt fra ind- og udland
Kort nyt fra ind- og udland
Vi filtrerer støjen fra og leverer en kort nyhedsoversigt i et format, der giver dig hurtigt overblik og maksimal relevans. Vores kuraterede nyhedsflow sikrer, at du altid er opdateret på det, der faktisk flytter noget.
Har du en historie, et tip eller en idé, der kan styrke vores dækning, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi prioriterer kvalificeret input fra både læsere og samarbejdspartnere – og vi tager gerne dialogen, uanset om du ringer eller skriver.
Ønsker du mere information om Travet.dk, eller vil du i kontakt med redaktionen, kan du nå os på telefon 42429451 eller mail: Ulrik@Travet.dk.
Kort nyt er også en mulighed for at svare på læserspørgsmål, og dem får vi mange af.
1). Læserbrev:
Jeg blev lidt overrasket, da jeg i sidste uge modtog afregninger fra DanskHV for anden gang i denne måned. De kommer med regelmæssighed, i starten af hver måned – men den 22!?
Overraskelsen blev ikke mindre, da det viste sig at være en betaling for medlemskab. Nu efterfølgende er der så kommet information ud – det er åbenbart en ny trend, at man sender information ud på bagkant – om at det er et administrationsgebyr. Læs eller genlæs her.
2). Læserbrev:
Medlemsgebyr kr. 750.
Så kan jeg og en ledsager komme gratis ind på samtlige væddeløbsbaner i DK et helt år. Intet minde end fremragende-)
Sikket et tilbud til hesteejer, opdrættet og andre aktive. Læs eller genlæs her.
3). Jægersro – Ny sejr til Patrick
Patrick Larsen har på kort tid markeret sig stærkt efter sin hjemkomst til dansk travsport. Den unge kusk viste endnu engang sin klasse, da han i dag sejrede på Jægersro med Søren Kolberg-trænede Medaljon.. Læs eller genlæs her.

4). Læserhenvendelse – Reklamer på hjemmesiden?
Vores indtægtsgrundlag er ekstremt begrænset. I 2026 har vi solgt fem bannerreklamer. Det siger sig selv, at hverken drift eller udvikling af et medie kan finansieres på det niveau. Vores primære indtægt kommer fra salg af heste, og derudover har vi Google-annoncer som den eneste faste og nogenlunde forudsigelige indtægtskilde.
Med mellem 100.000 og 150.000 reklamevisninger om dagen på Travet.dk er Google-annoncerne den eneste stabile indkomst, vi kan regne med. Men selv med den trafik er indtjeningen langt fra nok til at drive et travmedie på et professionelt niveau. Det tvinger os til konstant at balancere mellem brugeroplevelse og annonceplaceringer. Vi kan sætte endnu flere på, men har sagt at nok er nok.
På trods af vores arbejde, vores trafik og vores engagement i sporten er vi i 2026 nødt til at tage arbejde uden for travsporten for at få økonomien til at hænge sammen. Vi forsøger trods de udfordringer at være konkurrencedygtige.
Drømmen er at tage de reklamer af, men det kræver flere bannersalg.

5). Læserhenvendelse. Manglende opdateringer fra DK.
Vi må ærligt sige, at det argument ikke holder. I januar har vi opdateret hele 251 gange, hvilket er henholdsvis 72 og over 100 opdateringer mere end de to andre danske travmedier. Hvis det er målestokken (Antal opdateringer), taler tallene deres tydelige sprog. Bare i dag, tirsdag, har vi opdateret 10 gange – det er dobbelt så mange som landets øvrige travmedier tilsammen. Lad os blive vurderet på det.
Kritik er godt – Fakta er endnu bedre.

6). Jan Friis er startet forrygende i 2026
Stalden hos Jan Friis har fået en drømmestart på 2026‑sæsonen. Tre sejre i blot syv starter taler sit tydelige sprog og giver en sejrsprocent på imponerende 43. Det er ikke hverdagskost – selv for en så meriteret og rutineret træner som Skive‑profilen, der gennem to årtier har markeret sig som en af landets mest stabile leverandører af talentfulde ungheste. Læs eller genlæs her.
7). Stenalderfund ved ny travbane.
Udgravningerne på det område, hvor den nye Rønneld travbane i Sarpsborg skal anlægges, har kastet lys over en række hidtil ukendte kulturminder fra stenalderen og fremefter.
Fundene har skabt både begejstring og usikkerhed, da de nu skal indgå i en proces, hvor kulturarvsmyndighederne vurderer, hvordan projektet kan fortsætte uden at kompromittere de historiske spor. Det betyder, at travsportens fremtid i Sarpsborg i øjeblikket er tæt forbundet med fortidens arv. Læs mere her.
8). Mads Hviid på tavlen i 2026
Mads Hviid kunne glæde sig over årets første sejr, da Kasper Foget førte Triple Thobo til triumf i Skive. Sejren markerede samtidig Hviids første trænersejr siden den 19. september 2024. Læs mere her.

9). Venteliste på løbsheste: Travet.dks salgsmenu oplever ekstraordinær efterspørgsel
Travet.dks salgsmenu befinder sig i en usædvanlig situation. Efter flere måneder med markant aktivitet på markedet er beholdningen af løbsheste nu så lav, at efterspørgslen overstiger udbuddet. Det er et positivt tegn på et levende marked – men også en udfordring, der understreger behovet for nye heste til salg. Læs mere her.
10). Vincennes – Ingen succes
Ingen succes for Invisible Sun på Vincennes. Se løbet her.
11). Vi løfter på hatten
Mikkel Stub Jørgensen reagerede prompte på læserbrevet fra Julie Malmros, da vi delte hendes læserbrev på de sociale medier. Her ville man tage emnet op i DTC.
Det kan derfor være en god ide at benytte sig af talerstolen/læserbreve.

12). Det må være en fejl
En norsk hesteejer har modtaget en opkrævning fra Dansk HV, selvom han ikke har haft hest i Danmark i over 10 år. Det sker i kølvandet på Julie Malmros læserbrev, som har sat fokus på systemfejl og opkrævninger.
13). Udland – Nedgang i spil
Fransk hestesport ser frem mod et mørkt 2026. Prognosen peger på et kraftigt fald i spilindtægterne.
14). Læserhenvendelse – Det er trist
Dansk travsport taler ofte om at løfte sig selv – om at skabe udvikling, tiltrække nye mennesker og styrke sportens omdømme. Alligevel ser vi en kultur, hvor dårlig opførsel, bagtalelse og interne konflikter fylder mere end samarbejde og fælles ambitioner. Det er en trist tendens og i medier bør have mere fokus på dette.
15). Nye startlister.
Charlottenlund Travbane er klar med nye startlister. Se dem her.
Fotos af Gorm Foto













