Kort nyt
Kort nyt
På Travet.dk får du hurtigt overblik over de vigtigste nyheder. Vi samler det hele i et overskueligt format, så du nemt kan følge med.
Kender du til en sag, et tip eller en historie, der bør frem i lyset? Så hører redaktionen gerne fra dig. Vi modtager løbende input fra læsere og samarbejdspartnere og vurderer alle henvendelser med journalistisk grundighed.
Du kan kontakte os på telefon 42 42 94 51 eller på e-mail: Ulrik@Travet.dk.
1). Frustration – Nu kører det
Vi har de seneste to døgn oplevet udfordringer med adgangen til vores virksomhed via enkelte mobilplatforme. Fejlen ligger hos vores hostingudbyder, Simply.com, og vi har desværre ikke haft mulighed for at afhjælpe problemet selv.
På grund af påsken har Simply.com endnu ikke besvaret vores henvendelser, men vi forventer, at de tager hånd om problemstillingen tirsdag morgen, når deres support er tilbage.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke har noget med Travet.dk eller vores platform at gøre. Vores systemer fungerer som de skal, og det er kun fra mobilenheder udfordringerne har ligget.
Her kl. 03.00 natten til tirsdag, skulle alt fungere igen og vi har fejlsøgt alt. Nu fungere det og vi har ikke trykket på en eneste knap.
2). Nicolaj Haagensen var bund ærlig – Ny hest til fruen
Planen er klar: Hesten skal være fundamentet for Frederikkes første skridt ind i sporten.
“Det er meningen, at min bedre halvdel Frederikke skal ud at køre løb, tage licens og – vigtigst af alt – få nogle gode oplevelser her i starten. Når man er ny, betyder det alt, at man får positive erfaringer at bygge videre på.”. Læs mere her.
3). Ung amatør – Vundet to af seks i år
Jonathan W. Veel er et navn dansk travsport givetvis kommer til at høre meget mere til fremover. Jonathan W. Veel, der er født i 2008, kunne i går tage sæsonens anden sejr og det i blot seks starter. Læs mere her.
4). Extreme positiv i prøveløb
Efter en længere pause fra løbsbanen tog en af de seneste års mest markante danske travprofiler, Flemming Jensen-trænede Extreme, mandag et vigtigt skridt i retning af et længe ventet comeback. På en blæsende forårsdag i Aalborg blev den tidligere Derbyvinder godkendt i prøveløb – et nødvendigt led i processen for atter at blive startberettiget. Travet.dk fangede medejer John Sørensen på vej hjem fra Aalborg, og han var meget tilfreds. Læs mere her.
5). Der er lagt en plan – Koogoo Gaagaa sigter mod de store scener
Der var ingen tvivl i meldingen, da Travet.dk kort efter sæsondebuten kunne bringe nyt om Koogoo Gaagaa. Med en overbevisende sejr i sæsonens første start for René Kjær blev der sat en tyk streg under, at hesten er kommet stærkt ind i året – og at ambitionerne rækker langt ud over de hjemlige baner. Læs mere her.
6). Redaktør: Det er to rigtig fine løbsheste og de er til at betale
Mandag kom 12-traveren Generalen på salgsmenuen. En hest, der for blot få måneder siden løb 1.12,0 og står noteret for 13 sejre. Det er en kapacitetsstærk hest, som i forhold til både rekord og meritter er sat meget attraktivt i pris. Her kan man i den grad gøre en fremragende handel. Se mere her.
Vi har samtidig haft 12-traveren Harboe til salg i nogle dage. En hest, der duer alle ugens dage, og som efter min bedste vurdering vil være oplagt at prøve i monté. Havde jeg selv stået og skulle investere i en hest, var det præcis sådan en type, jeg havde kigget efter. Harboe har fået nogle pæne oplæg, og det afspejles i resultatrækken – men lad jer ikke narre af det alene. Harboe er en rigtig god hest, og det er ikke hver dag, man finder den slags på danske travsider eller auktioner til den pris.
At to heste af denne kaliber udbydes offentligt, er alt andet end normalt. Nu har man en mulighed, man ikke har hver dag og det er ikke bare salgssnak.
7). Rene Kjær i klar føring på Lunden
René Kjær har lagt sig solidt i spidsen på Charlottenlund Travbane. Med 15 sejre mod René Jonassens seks er han i øjeblikket den dominerende kusk på hovedstadsbanen. Læs mere her.
8). Just Hans til Jægersro
Flemming Jensen trænede Just Hans starter lørdag i L.C. Peterson-Broddas Minne 2026. Se startlisten her.
9). Nyt føl hos Stutteri Disney – stærke linjer og nye perspektiver
Foråret har bragt glædelige nyheder hos Stutteri Disney, hvor et sundt og velbygget føl for nylig er kommet til verden. Føllet er efter hingsten Dumbo og ud af hoppen Helga Sinclair, og dermed føres nogle af de blodlinjer videre, som gennem årene har været kendetegnende for stutteriets målrettede avlsarbejde. Læs mere her.
10). Tyvbedækningen: Mysteriet løst
DNA afslørede, at dette er faren. I begyndelsen af marts skrev Trav365, og vi på Travet.dk fulgte op på historien om svenske Tiffany Wistrand, som købte en 3-års hoppe, der viste sig at være drægtig uden at nogen var klar over det. Nu er faremysteriet løst. Læs mere her.
11). Jensen runder 500.000 kroner
Flemming Jensen fortsætter på imponerende vis med at levere resultater. Mandag eftermiddag kunne Jensen både sejre selv, men også se Jeppe Juel sejre med staldens heste. Dermed passerede stalden 500.000 kroner indkørt i præmier for året – et tal, der på fornem og meget tydelig måde understreger en stald med form.
Jensen har gennem en længere årrække placeret sig blandt landets mest vindende trænere, og aktuelt står stalden noteret for 10 sejre i 62 starter. Læs mere her.
En hel løbsdag manglede forleden, og i går var
12). Der må strammes op
var det så Aalborg hvor problemerne opstod.
Gingerbel Brofont og dennes vinderløb er ikke tilgængeligt og heller ikke her tirsdag morgen. Det kan sporten ikke være tilfreds med.
12). Sådan gik det i Aalborg.
Travet.dk sørger som altid for at inkludere løbsrepriser i gennemgangen, så læserne kan gense dagens vigtigste øjeblikke.
Anders Pedersen satte straks sit aftryk på løbsdagen, da han åbnede programmet med en sikker sejr bag sin egen Lucky Magic. Den treårige leverede en stærk og overbevisende præstation.
Fra start til mål havde Pedersen fuld kontrol over Okay Bee‑sønnen, som vandt i tiden 1.19,7/2140 meter volte. Mjølner tog andenpladsen, mens Fairandsquare sluttede som tredje.
Ejer: Stald Magic
Opdr: H. & B. Pedersen & T. Urth
Træner: Anders Pedersen
Kusk: Anders Pedersen
Se løbet her.
Fritjof S H
Fritjof S H leverede en stærk præstation for Nicklas Korfitsen og tog sæsonens anden sejr. Taktikken var enkel og effektiv: tidlig føring og fuld kontrol hele vejen. Hesten vandt sikkert i 1.17,5 over 2140 meter voltestart.
Bag vinderen fulgte J J som anden og Summerparty som tredje.
Opdr: Annemette F. Korfitsen
Ejer: Annemette Korfitsen & Mikael Hansen
Træner: Mikael Hansen
Kusk: Nicklas Korfitsen
Se løbet her.
Nobby Stiles
Nobby Stiles tog sejren for Jeppe Juel efter et løb med skiftende positioner. Juel var aktiv fra start og fandt hurtigt plads i ryg på den førende. På sidste langside blev Nobby Stiles sendt i andet spor, og med en stærk afslutning over den sidste halvbane afgjorde han sikkert løbet i 1.15,1 over 1640 meter auto.
Hardcore Diamond tog andenpladsen, mens Montgomery M sluttede som tredje.
Opdr: Magnar L. Holthe
Ejer: Thomas Clemmensen
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.
L A
Kaj Jensen fortsætter sin stærke form, og denne gang kunne han se Birger Jørgensen køre L A til en sikker sejr. Med en omgang tilbage søgte Jørgensen ud fra tredje par indvendigt og gik direkte til spids.
Fra front kontrollerede han løbet resten af vejen og vandt sikkert i 1.17,8 over 1640 meter auto. Mumsi Vang tog andenpladsen, mens Lovely Moni sluttede som tredje.
Opdr: Frank & Preben Sørensen
Ejer: Hovhedegård Hestecenter
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

Kaiser Svendka
Kaiser Svendka sikrede sig årets anden sejr sammen med Jeppe Juel efter et offensivt fremstød på sidste langside. Her sendte Juel sin hest afsted i eget angreb, og Kaiser Svendka svarede igen med en stærk sidste halvbane, der rakte til karrierens tredje triumf.
I mål var Kaiser Svendka foran Morten’s Kåsgård, mens Keystone Flamingo tog tredjepladsen.
Opdr: Annika M. Hansen & Michael Hamer
Ejer: John Jensen
Træner: Jeppe Juel
Kusk: Juel
Se løbet her.
Gingerbel Brofont
ATG/BET25 leverede endnu engang en utilstrækkelig service, da ikke alle danske løb var tilgængelige i reprise. Denne gang gik det ud over Union Stable og Flemming Jensen, som dermed blev ramt af den mangelfulde dækning.
På banen var der dog ingen slinger i valsen. Gingerbel Brofont sejrede sikkert for Flemming Jensen efter en fin og overbevisende præstation, hvor vindertiden lød på 1.15,0 over 1640 meter auto.
Bag vinderen fulgte King of Hammerthor som nummer to, mens Just Magic tog tredjepladsen.
Opdr: Allevamento Le Fontanette S.r.l. m.fl.
Ejer: Union Stable
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen
Se løbet her. (Ikke tilgængeligt- Ganske enkelt for ringe).
Jerry
I dagens montéløb leverede Camilla Munk Boeck endnu en stærk præstation, da hun red Jerry til sejr med den velkendte opskrift: føring fra start til mål. Undervejs viste hun fin tempobedømmelse, hvilket blev afgørende for udfaldet.
Jerry vandt sikkert i tiden 1.18,2 over 2140 meter voltestart. Muscle Crown tog andenpladsen, mens Huxi T Hall sluttede som tredje.
Opdr: Anton Thomsen
Ejer: Stald Bjessing
Træner: Troels Boeck
Rytter: Camilla Boeck
Se løbet her.
Daniella Gardenia
Martin Andreasen satte punktum for løbsdagen i Aalborg med en sikker sejr bag Daniella Gardenia (Great Challenger), opkaldt efter hans datter. Ekvipagen leverede en solid præstation og afgjorde løbet i tiden 1.17,2 over 1640 meter voltestart.
Gentina tog andenpladsen, mens Gaston sluttede som tredje.
Opdr: Anton Andreasen
Ejer: Martin Andreasen
Træner: Martin Andreasen
Kusk: Martin Andreasen
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg






















