Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern. Her kommer en hurtig opdatering på, hvad der rører sig lige nu.
Vi holder det kort.
1). Ny hest til salgsmenuen, og denne er der stor rift om. Vi har indenfor 1 time og 30 minutter modtaget ni henvendelser.
Det er henvendelser fra Danmark og Sverige. Vi forventer en hurtig handel.
“I har ingen henvendelser fået, og i siger bare i søger heste for at tjene penge.” – Den bedste måde at lukke munden på sådanne henvendelser er at formidle de heste vi får ind, og Lovely Choice skal vi nok finde en kunde til.

2). Læserhenvendelse: Hvorfor bruge så mange ressourcer på de danske løbsdage. I har lavet alene i dag seks artikler?
Vi giver de danske opdrættere, danske trænere og danske hesteejere omtale hver eneste danske løbsdag. Den omtale, har vi i flere år været ene og alene om at give, og på den måde kan vi skille os ud fra mængden af trav-medier.
Vi forventer ingenting igen, og har aldrig brokket os, når opdrættere alligevel er gået til andre aktører med deres nyheder, følnyt eller annoncekroner. Det samme gælder de danske trænere eller hesteejere.
I tillæg har vi i 10 år omtalt disse efter hver eneste løbsdag i Danmark uge efter uge, måned efter måned.
Der bruges mange timer ugentligt på dækningen af de danske løbsdage, hvor de danske trænere, opdrættere og hesteejere nævnes. Vi kan på den måde omtale dansk travsport, dens aktive og dem der får hjulene til at køre rundt på en positiv måde. – Derfor!

3). Korfitsen til Norge med Jazzman.Læs eller genlæs her.
4). Danskhv: Enighed om retning og ansvar. Læs eller genlæs her.
5). Hvorfor mener nogle, at Travet.dk er konsekvent kritiske over for Dansk Hestevæddeløb?
Svar: Vi er ikke sure/kritiske, men nu har flere topfolk i Dansk Hestevæddeløb snakket om tættere samarbejde. Vi har helt konkret både fået opkald og mails omkring ønsket om et tættere samarbejde de senere år. I den forbindelse har vi også bragt alt tilsendt materiale kvit og frit. Selv da man tog beløbet fra os for år tilbage, og fortsatte på andre medier – Der fortsatte vi.
I dag magter man end ikke at informere om de danske auktioner og tilmeldingerne til disse. Vil man samarbejde, eller vil man ikke? De eneste, der taber på manglende samarbejde, er sporten og dens aktører.

6). USA. Ikon Vang tredje på på Saratoga.
7). Eric The Eel stopper karrieren, oplyser ejerkredsen til internetsiden Travservice.
8). Kent Friborg vandt for fjerde gang i år, og endnu engang til et tårnhøjt odds.
9). Michael Lønborg har vundet fem sejre på to dage, og har nu en sejrsprocent på 42.
10). Flemming Jensen driver en stald, hvor staldens heste har vundet 20 procent af alle årets starter.

11). Gordon Dahl driver en trænervirksomhed, hvor man har vundet to af seks starter i år.
12). Kaj Jørgensen leverer år efter år. I denne sæson har staldens heste vundet 50 procent af alle starter.
13). Trine Urth Pedersen har nu vundet sine seneste fem starter bag Røde Orm.
14). Startlister til Fyens Væddeløbsbane. Se dem her.
15). Comeback til Thomas Bonde efter ikke at have kørt løb siden august 2024.

16).Travet.dk giver et tilbageblik over mandagens løb fra Aalborg.
Kent Friborg indledte dagens løb i Aalborg med at vinde med egentrænede Kick Of Glory. Den var i baneprogrammet vurderet til at være løbets tredje dårligste vinderchance, men Kick Off Glory kan gudskelov ikke læse.
I et begivenhedsrigt løb, hvor flere af favoritterne enten blev trætte eller galoperede, afgjorde Kent Friborg sagerne bag Kick Off Glory, som vandt ganske enkelt trods et løb i andet spor undervejs. Kick Off Glory vandt før Khan Sotto, mens Otis Dragon var tredje.
Opdr: Steinar Bye
Ejer: K. Lindblom & K. Nielsen
Kusk: Kent Friborg
Træner: Kent Friborg
Se løbet her.

Kombucha
Michael Lønborg fortsætter med at stable sejre til samlingen. Lønborg satte sig på spidsen kort efter start, og styrede sidenhen begivenhederne helt efter behag bag Kombucha.
Kombucha sejrede før Gaby Spin og Kadu Moseby.
Opdr: Anja Egholm & Bo Larsen
Ejer: Team Kun For Sjov
Kusk: Michael Lønborg
Træner: Michael Lønborg
Se løbet her.

Ingmar Banker
Knud Mønster var hyret til at køre for trænerkollegaen Flemming Jensen i dag. Ingmar Banker og Knud Mønster sejrede efter føring hele vejen, og den styring var fin.
Ingmar Banker vandt før Hillsborough, mens baneprogramets vindertip i form af Ibrahim var tredje.
Opdr: Kent Eliasson
Ejer: Kent Eliasson
Kusk: Knud Mønster
Træner: Flemming Jensen
Se løbet her.

Henri Cloc
Der blev givet og taget da Knud Mønster og Kasper K. Andersen tog livtag på hinanden undervejs. Det udnyttede Michael Lønborg bag Henri Cloc, som i slutfasen fangede positionen bag Generalen.
I et god opløbsduel sejrede Henri Cloc før en tapper Generalen, mens Eye Catcher var tredje på afstand.
Opdr: Kaj Jørgensen
Ejer: Stutteri Cloc
Kusk: Michael Lønborg
Træner: Kaj Jørgensen
Se løbet her.

Pure Caviar
Gordon Dahl medbragte to heste til dagens løb i Aalborg, og bedst gik det for Pure Caviar (S J’s Caviar), der på en god afslutning tog karrierens første sejr.
Pure Caviar sejrede før Entertainment, mens Key West var tredje.
Opdr: Marko Kreivi
Ejer: Stutteri Disney
Kusk: Gordon Dahl
Træner: Gordon Dahl
Se løbet her.

Røde Orm
Hun kører godt, og hun kører med stor autoritet. Skolelæreren fra det nordjyske, Trine Urth Pedersen, tog initiativ, da feltet havde fundet sine positioner. I et snuptag kørte Trine Urth Pedersen til spids, og herfra sejrede Trine Urth Pedersen med Røde Orm før Gambler, mens Lelle A T M var tredje.
Opdr: Dirk Frahm
Ejer: Stald Magic
Kusk: Trine Urth Pedersen
Træner: Anders Pedersen
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg Foto







