Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kort nyt

Kort nyt fra nær og fjern:

Vi samler de små, men vigtige brikker fra verden omkring os – de historier, der måske ikke råber højest, men som stadig gør en forskel

Hold dig opdateret.

1). Løbet sit sidste løb. Gu d’Heripre har løbet sit sidste løb. Hingsten, der blev nummer tre i Prix d’Amérique 2021, har haft en imponerende karriere med over 11 millioner kroner i præmiepenge og hele ti gruppe-sejre på cv’et. En sand stjerne, der nu kan nyde velfortjent ro.

2). Han er fantastisk for vores medie. Manden på billedet er Martin Timm Holmstav – en uundværlig del af Travet.dk. I over 10 år har han bidraget med alt fra artikler til teknisk overblik, og når tingene brænder på, som de gjorde denne søndag, er Martin altid klar til at træde til. Han er en af dem, der får det hele til at køre rundt – og det sætter vi stor pris på. Holdet på Travet.dk består udelukkende af Martin og redaktøren selv i 2025.

MartinTimmHolmstav 800x321 1

2) Salgsmenuen. Ny tilføjelse. Læs eller genlæs her.

3). Casper M. Nielsen med toppræstationer. Læs eller genlæs her.

4). Flot sæsonstart af Anders Pedersen. Læs eller genlæs her.

5). Dansk opdrættersejr. Det blev til en ny opdrættersejr for Lars Christensen & Mogens Kristiansen ved løbene på Bjerke. Læs eller genlæs her.

6). Thomas Levesque sikrede sig sejren i årets Prix de Belgique med en stærk præstation fra Iroise de la Noe.

anders pedersen mgl7125

7). Jydsk Væddeløbsbane. Se baneprogrammet til mandagens løb her.

8). Jydsk Væddeløbsbane.

Trænerchampion: Michael Lønborg – 42 sejre
Jockeychampion: Kasper Foget – 8 sejre
Amatørchampion: Kim Madsen – 11 sejre
Montechampion: Camilla Borum – 3 sejre
Årets travhest: Here We Go Chief – 7 sejre

9). Startlister. Flere danske heste og kuske til  start på Jægersro d. 18 Januar.

10). Læserhenvendelse. Hvorfor skal Bent Svendsens dom, Nicklas Korfitsens dom og dommen til Jeppe Rask slås op på Trav.dk, mens der intet meldes ud om andre sager, som er behandlet af DTC’s Ankeinstans. Den holder ikke i længden, og her må trænerforeningen på banen!

FANTASTIC DESIGN Nicklas Korfitsen

11). Spil. Spil på trav i USA var nede med over 7 procent fra 2023 til 2024. Det viser tal fra U.S. Trotting Association kommunikationsafdeling.

– Alle travets økonomiske indikatorer viser nedgang i 2024, melder de.

Efter betydelige stigninger i alle de vigtige økonomiske indikatorer, som totalomsætning, præmier, gennemsnit per løb og per spilleinteresse for travløb i 2023, viser alle disse tal en nedgang i 2024.

12). Joviality som stoppede karrieren ved årsskiftet får sin første partner i Face Time Bourbon.

13). Kasper K. Andersen. Tre sejre i syv starter, og mandag venter fire køreture på Jydsk Væddeløbsbane.

st img 1736076707993

14). Modtaget fra Opdrætterforeningen.

Natten til søndag den 5. januar døde Poul Erik Hansen 83 år gammel efter et særdeles aktivt og rigt liv.

Han begraves i Ravnstrup Kirke tirsdag den 14. januar.

Poul Erik blev født- og er opvokset i Viborg og som ung gik han med drømmen om at blive landmand. Sådan kom det ikke helt til at gå. Han tjente dog kortvarigt på landet, et sted hvor der var heste, og det var nok der Poul Eriks livslange kærlighed til heste startede.

Han kom i lære som elektriker i Viborg. Og efter at have aftjent hans værnepligt og have været sergent i 2 år, tog han El-installatør eksamen og startede i 1967 som selvstændig firmaet Ravnstrup El-Forretning A/S.

Dette er et velrenommeret firma som han har drevet i mange år og siden 2010 sammen med sønnen Henrik Rønning Hansen.

Poul Erik var et udpræget familiemenneske tre døtre og sønnen Henrik fik han sammen med hans kone, der desværre døde i en alt for ung alder. Siden var han i mange år sammen med Henny C. Andersen, der hjalp til i firmaet og samtidig nærede samme passion for travhestene.

Poul Erik sikrede sig sammen med Henny nogen topfine avlshopper hjemkøbt i USA. Og mange fine opdræt er siden kommet derfra. Mest kendt og mest vindende er Big Casting der sejrede 25 gange og tjente 975.000 kr.

I de senere år har alle opdræt fra Poul Erik båret efternavnet Light.

Poul Erik, sønnen Henrik og den midterste af pigerne Lone, har alle selv været aktive kuske.

Men når staldens heste deltog i større løb, og generelt i de senere år, sad der en professionel kusk i sulkysædet når der blev kaldt til start.

Poul Erik var i mange år medlem af bestyrelsen i Opdrætterforeningen, formand for sektionen i Midtjylland og medlem af foreningens forretningsudvalg. Han var en rigtig foreningsmand. Tidligere også med sæde i menighedsrådet I Ravnstrup, i Provstiudvalget for Viborg Stift samt som formand for Ravnstrup Borgerforening.

I Opdrætterforeningen har vi haft stor glæde af Poul Erik. Han mødte altid op til møder og arrangementer med godt humør og klar til at yde en arbejdsmæssig indsats. Venlig, lyttende og spørgende. Han var sådan en, der respekterede alle, og en som alle respekterede.  Han var et reelt, retlinet og ordentligt menneske.

Jeg vil savne de mange, ofte korte, telefonsamtaler med Poul Erik. Der var ikke så meget udenomssnak, ofte gik det sådan at vi klarede spørgsmålet den ene eller den anden vej hurtigt, for typisk gik der 5-10 minutter før Poul Erik sagde ”vi kan snakke mere senere, jeg skal ud til en kunde” Han var en arbejdshest, i den bedste betydning.

Æret være hans minde!
Opdrætterforeningen, Mikkel Stub.

Fotos af

Burt Seeger

Privatfoto

Ole Hindby.

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads