Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern. Vi forsøger at samle op på lørdagens begivenheder, og forsøger samtidig at kigge fremad.
1). Vores artikel om “Døde på banen” blev den mest læste lørdag. Læs eller genlæs her.
2). Gonnabe Shadow vandt sejr på Enghien. Læs eller genlæs her.
3). De to søstre Henriette Munk Boeck og Camilla Munk Boeck vandt to af de fem travløb på Fyn.
4). Meget fin 2-åring udbydes. Læs eller genlæs her.

5). Flot trænerarbejde af Sabina Gammelgård, der lørdag kunne se Bastian T sejre for anden gang i træk.
6). 4 Sejre i syv starter, og tre sejre i tre starter i 2024. Det er facit for 4-Årige Jay Jay, der lørdag sejrede for Bjarke Christensen på Fyens Væddeløbsbane.
7). Niels Jørgen Jensen med opdrættersejr i Danmark og Frankrig.
8). Endnu en aktiv, der mødte for sent frem til Alko/narkotest lørdag på Fyens Væddeløbsbane. Bøde 200 kr.
9). Læserhenvendelse. Har vi de rigtige i DTC og i Dansk Hestevæddeløb. Har vi de rigtige til at løfte sporten, til at udvikle sporten, til at gøre sporten bæredygtig og har vi de rigtige der kan se ud over egne og bekendtes interesser?

10). Udland – To nye heste til millionløbet Åby Stora Prix med 6 millioner skr. i præmiesum. Hades de Vandel og Gamin Jaba modtog lørdag en invitation og nu er der kun to pladser tilbage.
11). Udland. Delicious U.S. Verdensrekordløbet, eller Bollnäsloppet gik til konstellationen Daniel Redén og Örjan Kihlström med Mister Hercules i tiden 09,4a/1640 m. Auto.
12). Epos Østervang tredje i USA. Præmie 2.160 dollars.
13). Store opgaver for danskejede heste denne søndag.
Ballerina Girl, Foxtale Pine i Breeders’ Crown prøver på Lindesberg.

14). Læserhenvendelse. Slå Travservice og Travet.dk sammen. I er yngre, og den anden redaktør er af ældre dato, så optimalt at slå de to medier sammen. De har bedre kontakter, foden indenfor hos de store aktører, mens i har fat i de unge og bredden.
Svar. Det lange svar er at det kommer ikke til at ske. Vi har til oktober arbejdet i 10 år på at etablere os, og vi har i denne periode set det ene forsøg efter det andet mislykkes, når man har forsøgt at etablere et nyt travmedie i Danmark. Vi er her endnu.
Det er korrekt antaget at andre medier har langt større netværk end vores eget, og vi ved også godt at vi ingen chance har for at få en vis gruppe i tale herhjemme lige meget, hvor mange gange vi forsøger. Det er især (“rigmandsklubben”), dem der har heste hos enkelte af de større trænere herhjemme, og hvor man har personlige relationer til andre medier, hvor vi er på bagkant.
De relationer gælder også for enkelte trænere, og opdrættere, hvor vi er bagud inden vi starter hver morgen. Det er sådan tingene er, og det er der ingen grund til at ligge søvnløs om natten over. Det har været sådan i snart ti år og sådan bliver det ved med at være. De samme skal bare ikke snakke udvikling af dansk travsport, for den er de selv med til at minimere med deres ageren.
En sammenlægning kommer ikke til at ske af samme årsag, og med 16.000 følgere kontra 700-800 af slagsen giver det ingen værdi/ide at slå de to medier sammen for vores del. Håber svaret er fyldestgørende nok, og de samme nyheder kan man ikke undgå at ramme i en sport som travsportens størrelse. Det sker også på BT – Ekstra Bladet til direkte sammenligning.

15). Sådan gik det på Fyens Væddeløbsbane.
Sabina Gammelgård-trænede Bastian T sejrede for Flemming Degn i dagens første løb. Bastian T blev kørt fremad med en omgang tilbage, og i slutfasen afgjorde Bastian T til sæsonens tredje sejr. Vandt før Egon T B, mens Palais Bourbon var tredje
Træner: Sabina Gammelgård
Ejer: Sabina Gammelgård
Opdrætter: Tom Holst Larsen
Se løbet her.

Jay Jay
Bjarke Christensen og Jay Jay var sikkerheden selv, da parret vandt dagens 2 løb på Fyens Væddeløbsbane. I ensom majestæt kunne Jay Jay passere målstregen efter at have ført løbet undervejs. Andenpladsen til Eros Sisa, mens Highlight var tredje.
Træner: Bjarke Christensen
Ejer: B. Christensen & P. Kramer
Opdrætter: Bjarke Christensen
Se løbet her.

Black Money
Black Money og Henriette Munk Boeck sejrede på en 16 notering trods en rejse som første hest i andet spor undervejs. En god og stærk indsats for den 11-årige vallak, der sejrede før Business As Usual, mens Ege blev tredje.
Træner: Henriette Munk Boeck
Ejer: Fam. Boeck & Stald Bjessing
Opdrætter: Niels Jørgen Jensen
Se løbet her.

A Modo Mio Bi
Et flot ridt af Camilla Munk Boeck på ryggen af A Modo Mio Bi, der sejrede efter et løb undervejs bag den førende. Den dygtige rytter forlod inderbanen ved indgangen til opløbet, og så kunne Camilla afgøre før Gentle Yankee, mens Ellie Said That var tredje. Vindertiden for A Modo Mio blev 1.18,3/2160 m. Volte.
Træner: Chanette Bentsen
Ejer: Chanette Bentsen
Opdrætter: Azienda Agricola Biasuzzi Srl
Se løbet her.

Viggen Langborg
Per Bang Pedersen sejrede i dagens sidste travløb på Fyens Væddeløbsbane og dette bag Viggen Langborg. Per Bang Pedersen sendte sin hest fremad på sidste langside, og rundede kort efter de foranliggende til en sikker sejr i tiden 1.18,072140 m. Volte. Grev Farquaard var anden i løbet.
Træner: Per Bang Pedersen
Ejer: P. Bang Pedersen & C. Corneliussen
Opdrætter: Jan & Gitte Poulsen
Se løbet her.
Fotos af
Gorm Foto
Lina Alm Media
Kjeld Mikkelsen – KM FOTO
Tags: Daniel Redén, Dansk Travsport, døde på banen, Fyens Væddeløbsbane, Kort nyt, læserhenvendelse, Niels Jørgen Jensen




