Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Vi har tirsdag fjernet flere blokeringer fra vores virksomhedsside/Facebook. Der skulle dog blot gå en time før de første personangreb blev påbegyndt. Det skete under vores oversigt over de danske starter i Norge, samt vores artikel om sæsondebut til Stonefire US.
Vi må endnu engang opfordre til en ordentlig tone, ellers ser vi os nødsaget til at sætte disse blokeringer på igen. Vi har i samme moment slettet fire kommentarer, da vi gentagne gange har skrevet, hvad vi tillader og ikke tillader på vores platforme.
Vi ønsker en platform, hvor man kan debattere frit, men personangreb ønsker vi ikke at give plads til. Det må være muligt at debattere på et sobert niveau uden at kalde sportens aktive og hinanden diverse ting.
Vi bruger alt for meget tid på at agere “skolelærer”.

2). Travet.dk kunne tirsdag morgen udbyde en bedækning ved Panne de Moteur. Vi kan oplyse at denne er formidlet samme dag, og dermed ikke længere udbydes. Bedækningen er solgt til Aarhus-området, oplyser sælger Niels Jørgen Nielsen.
3). 12-Traveren Inca Mearas har indløbet tæt ved 200.000 kr. de seneste to sæsoner. I disse dage, har hesten en udbudspris på 40.000 kr.
Vi har modtaget henvendelser fra flere eksotiske egne på Inca Mearas siden hesten blev udbudt. Læs mere her.
4). En sejr og en andenplads i sine to seneste montestarter er facit for Garcon De Meaux. Den er der dansk og svensk interesse for, men det afgørende bud er endnu ikke blevet afleveret. Læs mere her.
5). Travet.dk har fået flere henvendelser, og når billedmaterialet er os i hænde, så har vi to nye løbsheste heste til salgsmenuen.

6). Udland – I Norge besøgte politiet tirsdag aften Bjerke Travbane, hvor man tjekkede lastbiler med mere.
7). Udland – 6.000 NOK for at have overlastet sin hestetransport i Norge.
8). Udland – Tingsryd Travsällskap køber travbanen og tilhørende jord af det kommunale selskab Tingsryd Industristiftelse. Det oplyser travforbundet via en pressemeddelelse.
9). Udland – Danske Patrick Larsen er til start på V75-dagen på Bjerke. Den unge dansker, har i år indkørt 460. 739 NOK.
–

10). Der var stille tirsdag aften på Travet.dk. Det var der en årsag til.
Travet.dk har opdateret GDPR-indstillingerne. Der er kommet nye regler indenfor EU, som erhvervsdrivende skal rette sig ind efter, og det gælder også Travet.dk.
Det har vi brugt de sidste to dage på, og derfor har opdateringen tirsdag aften aften været minimal. Travet.dk overholder nu også de helt nye regler omkring GDPR, som er et lovkrav.
Når du besøger en hjemmeside/virksomhed fra din telefon/computer, så dukker der en opdatering op omkring samtykke. Det er denne man som virksomhed skal have rettet til/synliggøre og opdateret i de nye regler.
11). Sidste chance, da What about Ernie tages af salgsmenuen/markedet kl. 12.00 onsdag formiddag. En hest, der blev handlet for 100.000 skr. i 2022. Læs mere her.
Fotos af:
- Burt Seeger
- Gorm Foto
- Hesselborg Foto
Tags: Kort nyt







