Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Kasper Foget og Nicklas Korfitsen på studietur i USA – Travet.dk har søgt Kasper Foget for en kommentar uden held.
2). Marc Bæk Nielsens stortalent opereret. Læs eller genlæs her.
3). Travet.dk har modtaget særdeles grimme beskeder på vores telefonsvarer efter de seneste dage, hvor mange brugere er blevet udelukket grundet deres ageren på vores sociale platforme.
4). Som et resultat af disse beskeder, har Travet.dk henvendt sig direkte til afsenderne. Vi har også oplyst, at hvis dette sker igen, så optager vi beskederne med vores diktafon, og de bliver offentliggjort på Travet.dk.

5). Det er vigtigt for Travet.dk at tage et opgør med tonen i hestesporten, og det gør vi i disse dage.
6). Stald Sotto ved John Kirketerp er en af landets største opdrættere/hesteejere, og han har netop forlænget sin annonceaftale med Travet.dk, så den også gælder i 2024.
7). Malthe Arp bedste dansker på Romme med en andenplads. Se løbet her.
8). Ny pris på MCBritta – Følhoppe + fribedækning 18,000,-
9). Opdrætterforeningen inden længe klar med en ny pris på Great Challenger. Travet.dk har i dag ringet til Opdrætterforeningens Mikkel Stub Jørgensen, og han kunne oplyse om dette.

10. Vi vil gerne have endnu flere nyheder fra sportens unge. Her har vi brug for hjælp, og de gode historier fra ponyforeningerne er man altid velkommen til at sende til Ulrik@Travet.dk. Det er ikke promovering af egne børn vi efterlyser.
11). Ponychamp i Skive blev – Ida Bak Jensen
12). Ponychamp i Skive (Monté) blev – Alberte Bach Christiansen
13. God fredag for Lucas Kirk – Læs eller genlæs her.
14). Han er en fantastisk mand for sporten, og en mand der investere, hvor andre skærer ned. Sådan lyder det om hesteejer Peter Tingbæk fra Marc Bæk Nielsen lørdag eftermiddag. Vi følger op søndag på den udmelding.

15). Til dyrevelfærds kæmpere – Hestevelfærd er en afgørende prioritet fra travsporten.
Læs her og links under her.
Information er den bedste måde at oplyse på, er holdningen her på Travet.dk.
16). Danske Gasolin udenfor præmierækken i Frankrig.
17). Næste danske løbsdag er mandag i Skive. Se baneprogrammet her.

Månedens Profil i november – Peter Rudbeck, skriver Dansk Hestevæddeløb.
Det er en gammel kending, der løber med palmerne i kategorien Månedens Profil i november måned kåret af Dansk Hestevæddeløb i samarbejde med Bet25 Live. Endnu engang har revisoren fra Skive, Peter Rudbeck produceret en stjerne i form af Kungfufighting, der var sikkerheden selv i Dansk Opdrætningsløb 2023.
Siden 2007 kommer hele otte vindere af Opdrætningsløbet for de toårige fra Stutt. Hole in One og Peter Rudbeck – ganske enkelt uhørt.
Det var stjernehoppen Nobodybeatsthebeat, der indledte sejrsgangen, og som siden endda er blevet mor til tre af vinderne af det klassiske løb.
En af disse er Kungfufighting, og som reelt er grunden til kåringen som profilen i november måned. Efter sit prøveløb i starten af juni i Aarhus har ”karatehesten” i dén grad indtaget scenen, og efter årets fem starter er den stadig ubesejret.

Hvad tænker opdrætteren selv om sit nye stjerneskud.
– Jamen, jeg kan kun være mere end tilfreds med Kungfufighting. Han virkede måske lidt træg i sit prøveløb, hvor han var i vækst, så vi ventede lidt med debuten, hvor der blev kørt rigtigt fornuftigt i forhold til toårige heste, indleder Peter Rudbeck.
– Derefter har han jo udviklet sig fra gang til gang, så der er naturligvis ingen klagepunkter – hverken i forhold til Kungfufigthing eller staldens øvrige heste.
Hvad bliver planerne for sæson 2024?
– Det er jo de klassiske årgangsløb, og hvor sæsondebuten vil afhænge lidt af, hvordan han udvikler sig.

Jeg savner lidt et par almindelige åbne treårsløb i starten af højsæsonen med måske 15.000 kr. i førstepræmie. At gå ud i sæsondebut mod nogle toptrimmede udenlandske heste på Musketerdagen og løbe 1.13 på Skive-banen kan sagtens være for hårdt.
– Man skal huske på, at treårssæsonen er meget lang, hvis man i sidste ende også skal med i Dansk Avlsløb. Men der er naturligvis ikke taget beslutning endnu, og jeg afviser da ikke, at vi er på startlinjen i Skive.
Ubesejret som toåring – det var også Dontpaytheferryman, der endda blev Årets Hest på tværs af alle aldersgrupper ved Hestesportens Galla. Det gik dog ikke så godt efterfølgende.
– Nej, men selvom de har samme mor i Nobodybeatsthebeat, så er det to vidt forskellige individer. Færgemanden kæmpede allerede som toåring med et voldsomt temperament, mens Kungfufighting er langt mere rolig og omgængelig.
Og så har han nok den største motor, som jeg hidtil har set i mine heste, slutter Peter Rudbeck, der kan se tilbage på sæson 2023 med stor tilfredshed og andre oplevelser med Justlikejessejames og Grand Prix-vinderen Howlingatthemoon.
Fotos af
- Burt Seeger
- Skive Trav
- Breeders Club
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=29 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]






