Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Demonstration udenfor Jydsk Væddeløbsbane fredag eftermiddag. TV2 Østjylland dækkede forløbet, og har kl. 22.00 lavet dette indslag.
2). Travet.dk er åbenlyst blevet interessant i Spanien i disse dage. Vores udbyder har blokeret 56 besøg siden den 19 november. Dokumentation her.
3). Nyheden om Fossa til Knud Mønster blev den mest læste artikel fredag. En nyhed, som kort efter også havnede på andre danske medier, så den må have været god. Læs eller genlæs her.
4). I kampen om at blive årets oftest sejrende travamatør hentede Martin Andreasen ind på den førende Mads Petersen. Stillingen 26-22 til Mads Petersens favør.

5). Travet.dk formidlede fredag eftermiddag løbshesten Imagine P, som er solgt. Det er femte salg på fire dage fra salgsmenuen.
6). I D Exceptional-sagen er fremsendt til SDK.
Sagen omkring I D Exceptionals positive dopingprøve er nu færdigbehandlet i det dertil nedsatte udvalg i DH Sport regi og i dag fremsendt til Skandinavisk Doping Komite.
Skandinavisk Doping Komite vil nu gennemgå sagen og komme med deres indstilling, som herefter skal behandles i udvalget. På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, hvor lang tid denne proces vil tage eller hvornår der kan forventes en endelig konklusion på sagen.
En nyhed vi selv kunne lave for dage siden, og kom fra vores norske samarbejdspartner bag en betalingsside. Den havnede trods dette alligevel på andre medier sidenhen.

7). Dansk Travsport kan ikke bare lade stå passivt til, mens hestesporten angribes fra dyreaktivister med flere. Sporten må på banen, og oplyse, hvad vi gør, hvordan vi gør, og ikke mindst oplyse om hvilke regler sporten køre efter for at sikre dyrevelfærd. Det skriver flere danske hesteejere og aktive til Travet.dk.
8). Michael Lønborg er med fredagens sejr til Heartbeat P H oppe på 70 sejre.
9). I syvende afdeling kan det meget vel ende med en afsluttende dansk sejr i V75-spillet, når Eddie the Eagle tager turen til Sverige.
I et opgør i Bronzedivisionen starter Eddie the Eagle fra startspor 3. Det giver tro på en god præstation ovenpå et jubelår med ni sejre og to andenpladser i fjorten starter, siger kusk og træner Michael Lønborg i et interview til Bet25 Live.
– Jeg er altid optimist. Med spor tre og en hest, som vi føler er i orden, tror vi på, at vi kan være med blandt de to-tre første, siger han.
Se hele interviewet herunder:
10). Skive står for lørdagens danske program. Læs mere her.
11). Stort og journalistisk fremragende indslag med Flemming Jensen i Aftonbladet. Læs eller se det her.
12). Skive-amatøren Kristian Juul har to fine chancer lørdag formiddag på hjemmebanen. Genoa og Blackman er på papiret gode vindermuligheder.
13). Travet.dk har fredag eftermiddag købt domænet Travsport.dk, der ikke har været ledigt i mere end 10 år. Hvad domænet skal udvikles til står åbent. En side til udelukkende salg/formidling af udstyr, foder, heste m.m, Spilleplatform, ja mulighederne er mange, og vi er gået i tænkeboks.
14). Minister – Bedre dyrevelfærd i Danmark. Læs eller genlæs her.

15). Sådan gik det på Jydsk Væddeløbsbane.
Mads Hviid kørte et veldisponeret løb bag Indy Tycoon (Tycoon Conway Hall), der blev kørt rundt indvendigt, for at afgøre i slutfasen. Andenplads til Livi Pizarro H M, mens Joachim Von And var tredje.
Vinder: Indy Tycoon
Træner: Mads Hviid
Kusk: Mads Hviid
Ejer: D. Jacobsen & S. Kjær
Opdrætter: Dorthe Jacobsen
Vindertid: 1.22,2/1800 m. Volte
Præmie: 7.500 kr.
Se løbet her.

Heartbeat P H
Michael Lønborg sejrede med Nils Abild-trænede Heartbeat P H (Lindy Lane), der sejrede efter føring hele vejen. Vandt i tiden 1.17,8/1800 m. Volte< Anden var Herbert L M, mens Hunky var tredje.
Vinder: Heartbeat P H
Træner: Nils Abild
Kusk: Michael Lønborg
Ejer: Nils Abild
Opdrætter: Nils Abild
Vindertid: 1.17,8
Præmie: 7.500 kr.
Se løbet her.

Smoking Joe
Knud Mønster sejrede bag egentrænede Smoking Joe (Lavec Kronos), der var sine konkurrenter overlegen. Det var femte sejr i år til Smoking Joe, der sejrede før Elegant C N samt Patch Wibb.
Vinder: Smoking Joe
Træner: Knud Mønster
Kusk: Knud Mønster
Ejer: Arne Nilsen
Opdrætter: WHAP Trotting AB
Præmie: 20.000 KR.
Se løbet her.

Noor Flevo
Det lignede langt fra en sejr til Ronald De Beer og Noor Flevo (Muscle Mass), der længe sad sidst. I en forrygende afslutning kunne Noor Flevo runde alle konkurrenter til sejr. Vindertiden 1.18,5/1800 m. Auto.
Vinder: Noor Flevo
Træner: Ronald De Beer
Kusk: Ronald De Beer
Ejer: Frank Brieskorn
Opdrætter: : Titia Iwema
Vindertid: 1.18,5/1800 m. Auto.
Præmie: 15.000 kr.
Se løbet her.

DJ K K
Nikoline Nikolajsen kunne føre hele vejen med sin del-ejede DJ K K (Kanonis Lobel) efter føring hele vejen. Vandt før Holachica, mens Forces of Destiny var tredje.
Vinder: DJ K K
Træner: Dennis Nikolajsen
Kusk: Nikoline Nikolajsen
Ejer: Dennis og Nikoline Nikolajsen
Opdrætter: Tom & Kim Kirkegaard Hansen
Vindertid: 1.18,11800 m. Auto.
Præmie: 6.500 kr.
Se løbet her.

Fox On The Run S
Det blev Henrik Lønborg, der ramte målstregen først og det med egentrænede Fox On The Run S (Great Challenger). En stærk indsats resulterede i sæsonens sjette sejr. Vindertiden for Fox On The Run S blev 1.17,8//2320 m. Volte.
Vinder: Fox On The Run S
Træner: Henrik Lønborg
Kusk: Henrik Lønborg
Ejer: Stald Fox Four Fun
Opdrætter: Mikkel Stub
Vindertid: 1.17,8//2320 m. Volte.
Præmie: 15.000 kr.
Se løbet her.

Amazone Shadow
En vigtig sejr i at blive landets oftest sejrende amatør i Danmark sikrede Martin Andreasen sig. Skive amatøren sejrede med sin egen Amazone Shadow (Turbo Sund) i tiden 1.18,5/1840 m. Volte.
Vinder: Amazone Shadow
Træner: Martin Andreasen
Kusk: Martin Andreasen
Ejer: Martin Andreasen
Opdrætter: Finn Andersen
Vindertid: 1.18,5/1840 m.
Præmie: 3.500 kr.
Se løbet her.

Low Life
Charlotte Gregersen havde i dagens afsluttende løb fået et godt tilbud, og det tilbud tog man imod. Charlotte Gregersen sejrede på ryggen af Low Life (Orlando Vici), der løb mange længder foran de øvrige undervejs. Low Life sejrede i tiden 1.21,3/1800 m. Volte.
Vinder: Low Life
Træner: Charlotte Gregersen
Rytter: Charlotte Gregersen
Ejer: Mick Holmark / Charlotte Gregersen
Opdrætter: Ulla Eriksson
Vindertid: 1.21,3/1800 m. Volte
Præmie: 5.000 kr.
Se løbet her.
Foto Ole Hindby.




