Kim Pedersen til Åby
På lørdag tager den danskfødte træner Kim Pedersen turen fra Norge til Åby for at starte en enkelt hest.
Det er 8-årige Kind Of Steel, som Kim Pedersen tager med til det svenske, og det bliver med en interessant kusk i sulkyen.
Bjørn Goop sidder bag hesten for anden gang i karrieren. Den første gang var også på Åby, hvor hesten sejrede på en 1.13-tid.
Det var også meningen, at svenskeren skulle have kørt hesten på Åmål sidste år, men der kom hesten ikke til start.
Kind Of Steel kommer til start fra spor fem over 2140 m. Der køres om en førstepræmie i løbet på 150.000 skr.

Danskejet 5-åring i stalden
Kim Pedersen har den danskejede It’s Now Or Never stående i stalden, men det er langt tid siden at man har hørt noget til hesten.
Den seneste foregik for næsten et år på siden på Færjestad, hvor den sluttede uden for præmierækken med Per Oleg Midtfjeld.
“Han har desværre haft problemer med det ene hovseneben, som har vært et stort problem for ham, siger Kim Pedersen til Travet.dk.
“Planerne er at vi skal se om vi kan få ham tilbage i løb eller om vi må stoppe. Heldigvis har vi mange andre fine danske heste vi kan komme hjem med, siger danskeren.

Om Kim Pedersen
Danske Kim Pedersen stammer fra en lille by der hedder Serritslev, der ligger nord for Brønderslev, men i dag er han travtræner i Norge med base på Bjerkebanen
Som fjortenårig startede jeg hos Henrik Lønborg, hvor jeg var godt et halvt års tid. Min onkel, Finn Pedersen, var dengang manager for Flemming Jensen, som jo havde været en tur omkring Sverige, men nu havde slået sig ned i Hjallerup tæt på hvor jeg voksede op. Jeg var faktisk hos Flemming i fem år. Så tog jeg en uddannelse som beslagsmed.
– Det gjorde jeg hos Casper Jensen. Derefter kom jeg som staldmand til travtræner Bo Westergaard, ligesom han skulle til at slå sig ned i Norge. Jeg og en af hans staldpiger, som jeg var blevet kæreste med, besluttede os for at følge med.
Jeg valgte samtidig at gå på travskole i Norge, og da Bo rykkede tilbage til Danmark, fortsatte jeg i Norge som privattræner en tid og siden fra 2017 var det vist som public træner, hvad jeg så stadig er, har Kim Pedersen tidligere udtalt.
Fotos af
Trav365 – Stein Larsen






