Keld Gregersen – Jeg respekterer dagens dom
I dag kom afgørelsen på Elliot-sagen, som Stutteri Disney/Keld Gregersen havde anlagt mod DTC. I den forbindelse, har Travet.dk kontaktet DTC og Keld Gregersen for en reaktion på dagens domsafsigelse.
Travet.dk fangede Keld Gregersen, og han kunne fortælle.
“Jeg bliver i travsporten, men jeg havde selvfølgelig gjort mig mine overvejelser, hvis jeg havde vundet sagen. Det havde betydet at sporten, havde behandlet mig unfair og urimeligt.
Nu ser jeg ingen grund til at forlade sporten, og jeg accepterer fuldt ud dommen.
Det vi kan udlede af dagens dom, er soleklar. Dommeren har slået fast, at løbsdomstolen ikke er højeste instans indenfor travsporten mere. Det står fuldkommen klart efter dommen i dag, og uden diskussion.
Det kan man glæde sig over, at hvis man føler sig uretfærdigt behandlet, fortæller Keld Gregersen.”
Ønsket en ekstern undersøgelse af
“Jeg vil gerne pointere at det ikke var dommen, der gjorde mig sur. Jeg blev sur, da jeg følte man svigtede mig, da jeg ønskede en ekstern undersøgelse af hele håndteringen af denne sag.
Jeg lægger mig ned og acceptere rettens afgørelse. Det er en meget kompleks sag, hvor der er nørdet meget i de enkelte detaljer, så kan godt forstå, hvis folk udefra, har haft svært ved at finde hoved og hale i tingene.
Det jeg synes, er rigtig trist i den her sag er, at sporten siger vi skal dømme ens i Skandinavien, men dagens dom viser med al tydelighed at vi er vidt forskellige, når man dømmer så forskelligt, som det er tilfældet med den svenske sag kontra denne.
Det synes jeg er ganske forfærdeligt.”
Taget kampen for sporten
“Jeg har forsøgt at tage en kamp for sporten, da jeg føler at en masse mennesker e r/bliver uretfærdigt behandlet. Du har jo ikke taletid i dette system, men man får bare besked om, at ”sådan er tingene bare”.
Et sådant demokrati, kan jeg ikke leve med. Jeg kan tale for mig selv, men det aldrig sådan, jeg selv har arbejdet med tingene.
Tag det eller lad være, men det er mig der bestemmer. Jeg er derfor også klar tilhænger, at antidoping Danmark fremadrettet skal varetage sager som disse. Sporten undgår på denne måde al snak om personfnidder samt enkeltpersoner.”
Sagen er principiel for mig
“Jeg har hørt på jungletrommerne, at jeg skulle gøre dette for pengenes skyld. Den vil jeg gerne afkræfte her, da denne sag udelukkende har haft principiel karakter for mig.
Der er en mand, der sidder med alt det her i dansk travsport, skal man huske på. Alene det finder jeg kritisabelt, og det enevælde synes jeg ikke er i orden eller til gavn for dansk travsport.
Jeg acceptere dommen, og respektere dagens dom, afrunder Keld Gregersen.”



