Kan Henrik Thomsen fortsætte den fine start
Det har været sparsomt hvad Nykøbing Falster-træneren Henrik Thomsen indtil videre har startet i år, men i aften er han på plads på Jägersro med en enkelt hest.
I aften starter stalden Linus Shadow på den svenske derbybane.

4-årige Linus Shadow gør årets tredje start, når den stiller til start på Jägersro i aften. Det blev til en syvendeplads i sæsondebuten på Charlottenlund Travbane, hvor Victor Rosleff sad i sulkyen.
I hestens seneste start på samme bane, sad Birger Jørgensen bag Linus Shadow, og der gik alt op i en højere enhed. Linus Shadow kunne tage karrierens første sejr ved den lejlighed.
Henrik Thomsen ser til fra sidelinjen i aften på den svenske bane, hvor danske Victor Rosleff atter er hyret til at forvalte chancerne bag hesten, der på forhånd er god tiltro til.
I banens officielle program er hesten tippet som tredje, og den tyskejede hest kæmper om en førstepræmie i løbet på 40.000 skr.

Leverer år efter år
Sejren med Linus Shadow i sidste uge var samtidig den første i år til Henrik Thomsen, som træner. Nykøbing Falster-træneren skal dermed forsøge at fortsætte den fine start.
Udover sejren til den 4-årige hest, er det også blevet til to andenpladser med Giggler samt en tredjeplads med Humbug. Indtil videre er det blevet til 31.688 kr. i indkørte præmier.
Henrik Thomsen havde en af sine bedre sæsoner i 2022. Et år, hvor det blev til 26 trænersejre i 172 starter, men det i indkørte præmier blev til 995.196 kr.
Sidste år havde Henrik Thomsen også en fin sæson med 719.517 kr. i indkørt. Stalden startede 144 gange på danske og udenlandske baner, og det blev i alt til 21 trænersejre.

Har været med i mange år
Efter at være blevet udlært hos den mangeårige Lunden-træner Arvid Olsen, blev Henrik Thomsen selvstændig træner i september 1995, hvor Nykøbing Falster blev hjemmebanen for træneren.
Inden trænerstarten havde Henrik Thomsen siddet solidt på landschampionatet for jockeyer. Det blev til championater i fra 1988 til 1994, hvor det også blev til deltagelse i EM for jockeyer.
Blandt de større trænersejre er sejren i Dansk Hoppe Kriterium med Onycha Of Music i 2009, mens en anden af de større meritter var andenpladsen til Demilo Crown i Dansk Trav Kriterium i 1999.
Henrik Thomsen står for træningen af 16 heste i det daglige, hvoraf flere af disse er ungheste. Sæsonen tegner dermed spændende for Nykøbing Falster-træneren, der selv kører færre og færre løb.
Fotos af
Burt Seeger











