Kalle var død: Nu kan han blive Danmarks bedste
Kalle var død: Nu kan han blive Danmarks bedste.
Sådan indleder TVMidtvest et flot interview med Christina Beck.
– Det er ligesom et HC. Andersen-eventyr. Et lille dødt føl, som nu er en af de bedste heste i Danmark.
Sådan beskriver Christina Beck historien om hingsten Kalle, som hun selv har opdrættet.

I baneprogrammet skriver man om “Kalle”
Man kan roligt sige, at denne brune hingst har Derbyets mest bemærkelsesværdige navn. Det skyldes Christina Beck, som – udover at hun ikke selv kører hesten i løb – står bag alt, hvad der har med den at gøre. Hingsten er et ægte hjemmeprodukt og kvalificerede sig til travløb i september i sin toårssæson. Det år blev det til tre starter, som resulterede i en første-, en anden- og en tredjeplads. Andenpladsen blev opnået i den veldoterede toårsfinale på juleaften.
Som 3-årig tog det lidt tid for Kalles Krisbe Notz at vinde sin første sejr, men han var blandt de fire bedste i sine første seks starter. Sejren kom den 26. juli i kvalifikationsløbet til Jysk 3-årings Grand Prix. I finalen måtte han nøjes med en sjetteplads, men senere sikrede han sig en sejr i sin Kriteriumskvalifikation. I Kriteriumfinalen førte han længe, men måtte til sidst se sig slået af Karat C N, der vandt i den imponerende tid 1:12.6a over 2500 meter. Executive Caviar-sønnen nåede at vinde endnu et løb, inden treårssæsonen sluttede.
Årets sæsondebut i Frosty Hanovers Mindeløb var ikke prangende, men herefter har hingsten vist storform. En overraskende andenplads i Fireårseliten på Copenhagen Cup-dagen blev fulgt op af en sejr i Sprintermesteren i Odense, hvor ”Kalle” satte sin rekord på 1:11.2a. Han vandt også sit kvalifikationsløb til Jysk 4-årings Grand Prix og var tæt på at vinde finalen, hvor han deltog i en tæt opløbskamp mellem syv heste. Her måtte han dog tage til takke med en tredjeplads.
I Derbykvalifikationen gik han udvendigt på den førende Kesse Tårs og sikrede sig sejren med mindst mulig margin. Kalles Krisbe Notz er derfor en af de helt store favoritter til sejren i J. Jensen Dansk Trav Derby 2025.

J. Jensen Dansk Trav Derby 2025
1. Kesse Tårs
2. Kungfufighting
3. Kreadlys Lew
4. Kalles Krisbe Notz
5. Kingston
6. Klinton
7. Kaboom
8. Kalle May
9. Kermit
10. King Legend
11. Karlo Molar
12. Koogoo Gaagaa
Se indslaget med Christina Beck her – Klik her.
Fotos af:
Ole Hindby
Gorm Foto
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=2 count=1]

